Det er slut med at lægge ferien, som det passer familien.

For Martin Skov Christensen og andre forældre i Nyborg bliver det nu kommunen - i form af dagsinstitutionerne - der kommer til at bestemme, hvor en god del af ferien skal placeres.

Fra næste år skruer Nyborg Kommune nemlig antallet af lukkedage op til 20, og for at nå så højt et tal må institutionerne nødvendigvis holde lukket nogle uger om sommeren.

»Tidligere har lukkedagene ramt naturligt i forbindelse med helligdage, men det holder ikke med 20 dage. Vi bliver nødt til at placere 14 tvungne feriedage, som vi ikke kan lægge efter familiens og kollegernes ønsker«, siger Martin Skov Christensen.

Svært at flytte sted
Han er ikke parat til at benyte kommunens tilbud om pasning i en anden institution for de to børn på 3 og 4 år, som begge går i den integrerede institution Ravnekærret.

»Så skal vores børn passes af helt nye pædagoger i fremmede institutioner. Vi ved selv, hvordan det er at starte i nye omgivelser - forestil dig så at gøre det i børnehøjde«, siger han.

For ham er situationen ganske enkel:

»Børnene bliver taget som gidsler«.

Også kortere åbningstid
Martin Skov Christensen er bankansat, og hans kone arbejder i en butik. De synes i forvejen, at det er svært at få arbejdslivet til at hænge sammen med institutionens åbningstider.

»Vi valgte netop denne institution, fordi kommunen kaldte den en »pendlerinstitution«, der havde åbent til 17.15«.

Men den spareplan, som byrådet i Nyborg vedtager her til aften, betyder ikke kun langt flere lukkedage - den betyder også kortere åbningstid i børnehaver og vuggestuer.

»Det er en voldsom forringelse og bestemt noget, der rammer vores familie, som ikke har fleks-arbejdstider«, siger Martin Skov Christensen.

Demo - hvis jeg når det
»Vi har ikke unormale job - men hvis ikke vi kan få det til at hænge sammen, hvordan pokker skal andre så gøre?«, siger han.

Martin Skov skal deltage i den demonstration, som vrede forældre har planlagt at holder foran rådhuset i Nyborg fra klokken 16, men som han siger:

»Nu må vi jo se, hvornår jeg kan være der«.