Glory Mae Pinote krammer sit filippinske pas i sin ene hånd. Det er helt stift, så nyt og ubrugt er det. I den anden hånd har hun den lidt mere nussede A4-kuvert med flybilletten, som hendes værtsfamilie i Ringsted har sendt hele vejen til Cebu By.

Hun er klar. Om en måned flyver den 24-årige kvinde til Kastrup og skal tilbringe de næste 18 måneder på Vestsjælland som au pair.

»Måske ligner Danmark Filippinerne lidt. Bare mere nyt og udviklet. Det er i hvert fald et land med store, rige byer«, smiler Glory Mae og sætter sig på en plastiktaburet ved siden af sin mor, Agnes Pinote, i det cirka otte kvadratmeter store rum af gasbeton, træ og bølgeblik.

I tyve år har det været rammen om hendes liv med forældre, tre søstre og en bror.

Nervøs før afrejse
Hun gemmer hænderne under lårene i de korte orange shorts og kigger ned på sine fødder, der valser frem og tilbage i de udtrådte klip-klap-sandaler.

»Jeg er både spændt og bange. Det er for min familie, at jeg gør det«, siger Glory Mae, der planlægger at sende så mange penge hjem som muligt.Afgang.  »Jeg er både spændt og bange. Det er for min familie, at jeg gør det«, siger Glory Mae Pinote. - Foto Astrid Dalum
Det gør hendes storesøster allerede, for hun arbejder som au pair i Hellerup. Hver måned sender hun cirka 1.500 kroner til sine forældre, der især bruger pengene på ris, svinekød og fisk til sig selv, børnene og søstrenes bedsteforældre.

Agnes Pinote er ikke glad for at tage afsked med endnu en datter. Men hun har ikke noget valg. For der er regninger og gæld til familie og bekendte, der skal betales.

LÆS ARTIKELDanskere misbruger au pair-ordning

»Min største drøm ville være at købe mit eget stykke jord og bygge et hus. Den drøm har vores datter i Danmark også«, griner Agnes Pinote og slår sig på lårene i de sorte joggingbukser, som om hun lige har sagt den bedste joke nord for ækvator.

For det tror hun aldrig kommer til at ske.

Som så mange andre filippinere har familien Pinote svært ved at se på fremtiden som ret meget andet end en svær udfordring. Den må bare komme, og så beder den katolske familie ellers til, at Jesus Kristus vil følges med dem.

Åben himmel
Den ene væg i det lille rum er dækket af en multifarvet plakat af Jesus og Maria. Nederst i venstre hjørne er sat et foto ind af en vestlig pige, der har fået klistret et par englevinger fast på skuldrene af sin hvide kjole. Hun ser drømmende ud. Det gør Agnes Pinote ikke.

»Jeg savner virkelig min datter i Danmark. Hun er en god datter«, siger hun og kigger sig omkring i sit lille hjem.

Et krøllet, rustent bliktag dækker halvdelen af rummet, i det omfang revner ikke lader tropesolen og tunge regndråber trænge ned på det grønne linoleumsgulv, hvor en due overvejer at liste ind.

LÆS ARTIKELAu pair-kvinder tier om overgreb

I den anden ende af rummet står et par kogeplader på et lille bord under åben himmel. Husets køkkenkniv og den store ske til at servere ris med hænger på en krog under en lille reol med familiens tandbørster, der er omhyggeligt pakket ind, så de ikke bliver støvede.

I muren lige ved siden af hoveddøren forsøger et bræt at skjule et hul, som en velvoksen mand snildt kan kravle igennem. Gråsort kloakvand med gulligt skum løber uden for hoveddøren i de smalle gyder mellem træhusene langs en lille sti, der har en bredde svarende til en sandal i størrelse 38, hvis man stiller den på tværs. Vandet er små tyve centimeter fra at trænge ind på stuegulvet.

»Det er ikke så rart, når det regner meget«, siger Glory Mae og smiler forsigtigt. Hun kigger hen mod døren, hvor et par nabokvinder med hver sin baby på armen er dukket frem. De har hørt om de danske gæster og vil spørge, hvordan de også kan komme til Danmark.

Aldersgrænsen er overskredet
Men det får de svært ved. Veneranda Aying er 31 og har derfor overskredet aldersgrænsen for at blive au pair i Danmark. Desuden må au pair-kvinder fra september ikke længere have børn.

»Jeg kiggede på min mail på internetcafeen hver aften, men jeg nåede ikke at finde en familie, inden jeg var fyldt 30. Jeg håbede så meget ... for hans fremtid«, hvisker kvinden og nikker i retning af halvanden år gamle Mc Aaron, der kigger spørgende op på sin mor.

LÆS ARTIKELDanmark strammer regler for au pairer

26-årige Christine Padayao har til gengæld ikke mistet håbet. Hun rejser, så snart hun har fundet en familie at arbejde for. Det kan så heller ikke blive i Danmark, for ved hendes bryst ligger otte måneder gamle Aliah. Men så vil hun finde et andet sted at rejse hen.

Om hun vil savne sin lille datter?

Spørgsmålet får den unge mor til at fnise forlegent i en grad, at hun kommer til at hægte den lille af sit bryst.

»Sådan er det jo her; vi har ikke noget valg«, siger hun og ryster videre af grin.

Glory Mae kigger stille på de to unge mødre. Det problem har hun trods alt ikke. For hende gælder det bare om at tjene så meget som muligt, inden hun selv stifter familie.

Allerede nu, før hun rejser til Danmark, spæder hun til husholdningen, så godt hun kan.

I øjeblikket arbejder hun i en butik, der sælger hundefoder. Her tjener hun 13 kroner om dagen.

»Det er bedre end ingenting. Jeg er bare heldig, fordi jeg har et job«.

Det har søstrenes forældre ikke. Faderen arbejdede engang på en byggeplads, men da bygningen stod færdig, forsvandt hans arbejde. Nu går han rundt i gyderne og taler med naboer, der heller ikke har arbejde. Og så ser de fjernsyn og glæder sig til hanekampene søndag aften på den lille åbne plads bag barakkerne.

Ingen striktrøje til Ringsted
Agnes Pinote laver mad, vasker tøj og gør det lille rum rent. Men det er svært; støvet lægger sig overalt, fortæller hun, mens hun puster på en buket plastikblomster, der pynter på en reol sammen med familiens mobiltelefon og en lommelygte.

Foran den plade, der dækker hullet i husmuren, står en malet trækasse. Inde i den ligger familiens lille bunke tøj sirligt lagt sammen. En striktrøje og tykke bukser til de kolde vinteraftener i Ringsted er der ingen af.