International piratjagt

Antallet af piratangreb er steget kraftigt i Østafrika. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

• Følg jagten på Somalias pirater her
• Se opdateret kort over de seneste kapringer (Commercial Crime Services)

Prisen for at få frigivet et skib kapret af somaliske pirater har nu nået flere millioner dollar.

Det oplyser administrerende direktør Per Gullestrup fra det danske rederi Clipper Group til politiken.dk.

»Løsesummerne er nået op i nærheden af 6 millioner dollar«, siger han.

Flere søger lykken
Stigningen kan få ubehagelige følger for piratsituationen ud for Somalias kyster.

»Det kan betyde, at endnu flere somaliere ønsker at søge lykken som pirater«, advarer Per Gullestrup.

LÆS OGSÅPirat sigtet for angreb på dansk skib

Rederiet var selv igennem en somalisk piratkapring, da Clipper Group i januar 2009 måtte udbetale 1,7 millioner dollar for løsladelsen af besætningen og skibet 'CEC Future' .

Det kan ende med mord
Med nogle få undtagelser har prisen for et kapret skib ved Somalia gennem 2008 og 2009 ligget på mellem 1 og 2 millioner dollar.

I slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010 begyndte løsepengenes størrelse imidlertid at eskalere kraftigt til et niveau på 2,5 - 3 millioner dollar.

Det er en stigning på flere millioner dollar, siden det første danske skib, 'Danica White', blev løskøbt for 723.000 dollar i august 2007.

»Alle i rederibranchen er meget bekymret for, at de høje løsesummer vil anspore flere til at kaste sig ud i pirateri«, siger Per Gullestrup.

LÆS OGSÅPirat erkender angreb på Mærsk-skib

»Så vil vi ikke længere kun se overordnede klanbaserede angreb. Uorganiserede lykkeridderne vil også forsøge sig, og så risikerer vi på et tidspunkt at stå med et mord på et besætningsmedlem«, advarer han.

Rederibranchen er bekymret
Danmarks Rederiforening bekræfter, at løsesummerne er i stigning.

Afdelingschef René Piil Pedersen understreger, at han ikke kender de konkrete beløb, som rederier udbetaler.

»Men det er helt klart, at over de sidste to-tre år har vi set en kraftig stigning i beløbene«, siger han.

Traditionelt er rederierne meget tillukkede om størrelsen af løsesummer, men Per Gullestrup følger udviklingen tæt via et internationalt netværk af kapringskonsulenter.

Direktøren varetog selv de sidste forhandlinger forud for frigivelsen af 'CEC Future' i 2007.

Piraterne sladrer til hinanden
Rederidirektøren peger på, at hver gang det lykkes piraterne at forhandle en løsesum op, spredes rygtet hurtigt i den branche.

Det er med til at presse de rederier, som skal forhandle frigivelsen af det næste kaprede skib.

»Hver eneste gang, man ser en løsesum gå op, bliver det benchmark for næste kapring. Det vil sige, at der er kun én vej, og det er op og op, fordi rederierne ikke har været i stand til at holde et fast niveau eller en fælles takst«, siger han.

LÆSPirater: Jeres krigsskibe kan ikke gøre os noget

»I samme øjeblik en piratgruppe har fået ét eller to hundrede tusinde dollar mere end den forrige, så er det kendt øjeblikkeligt. De er nemlig gode til at fortælle hinanden, hvad der foregår«, siger Per Gullestrup

Her står rederierne over for en effektiv og hurtig prismekanisme.

»Rederierne har slet ikke været aggressive og gode nok til at holde igen«, mener Per Gullestrup.

Rederierne mangler koordinering
Rederidirektøren tror på, at det vil være muligt for rederibranchen at stoppe løsesummernes himmelflugt. Men det kræver samarbejde.

»Det kan lægge en dæmper på udviklingen, hvis der sker en koordinering, således at når et skib bliver kapret, så har man en central registrering af, hvad der foregår, og en udveksling rederierne i mellem, hvor man er enige om at holde fast og sige her til og ikke længere«, siger Per Gullestrup.

»Hvis alle holdt fast, så har jeg en naiv tro på, at man kan bremse udviklingen«.

Ingen kan løfte alene
Hos Danmarks Rederiforening er afdelingschef René Piil Pedersen enig i, at et øget internationalt samarbejde er vejen frem, hvis der skal findes en løsning på de somaliske piraters hærgen.

LÆS OGSÅRederier giver millioner til Somalia

»Der er ingen tvivl om, at selve håndteringen af problemet kun løses ved et internationale samarbejde. Det er både i forhold til de konkrete kapringer, men også i den langsigtede kapacitetsopbygning og i flådesamarbejdet. Ingen kan løfte det her alene«, siger han.

Stilhed før stormen
I øjeblikket har monsunsæsonen med de medfølgende høje dønninger lagt en dæmper på piraterne, men rederibranchen frygter, hvad der sker, når monsunen lægger sig i september-oktober.

»Det er stilhed før stormen. Jeg er nervøs for, at det brager løs igen«, siger Per Gullestrup.

LÆSPiratangreb ved Somalia sætter rekord

Clipper Group sender et skib om ugen gennem Adenbugten ved Somalia.

I øjeblikket tør rederiet ikke sende skibe ind til Kenya eller Tanzania på grund af faren for kapring.