En ny evaluering af effekten ved de såkaldte stærekasser på danske veje er alt for optimistisk, skriver ingeniøren.dk.

Det er vurderingen fra en af de to anerkendte trafikforskere, der tilmed har været med til at forhåndslæse evalueringsrapporten.

»I mine øjne giver rapporten et overoptimistisk billede af stærekassernes evne til at sænke gennemsnitshastigheden på landevejsstrækninger«, siger lektor Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.

Bilister gasser op efter stærekassen
Rapporten anbefaler således politikerne, at man sætter stærekasser op med for eksempel fem kilometers afstand.

Bilister sætter nemlig typisk farten ned med 10-11 km/t kort før en stærekasse, og farten op igen efter stærekassen.

LÆS OGSÅStærekasser skal fælde flere fartbøller

En svensk undersøgelse fra 2006 viste dog, at visheden om, at der kommer en ny stærekasse om få kilometer, vil gøre, at bilisterne holder farten lidt længere nede efter stærekassen, end de ellers ville have gjort.

Undersøgelse tager ikke højde for gps-anlæg
Problemet med den svenske undersøgelse er blot, at den ikke tager højde for moderne gps-anlæg, lyder det fra Harry Lahrmann.

Ifølge Lahrmann vil en stærekasse-opmærksom gps nemlig gøre, at bilisten vil være tryg ved at speede op til normalhastigheden efter en stærekasse, lige indtil gps'en gør opmærksom på, at en ny stærekasse lurer forude.

»Den kraftige udbredelse af gps-anlæg, som sker i disse år, vil betyde, at man ikke kan basere en forudsigelse om fremtidige stærekassers effekt på danske vejstrækninger på ældre udenlandske erfaringer, sådan som rapporten gør«, siger han til ingeniøren.dk.

Kængurukørsel med kilometers mellemrum
Han tilføjer, at stærekasser med fem kilometers mellemrum derfor vil medføre »kængurukørsel« med kraftige opbremsninger og accelerationer før og efter stærekasserne.

Hos DTU-Transport, der står bag evalueringen, afviser man kritikken og siger, at Sverige og Danmark kan sammenlignes.