Knald sociale bedragere for 18 millioner kroner, og modtag en kontant bonus på 20.000 kroner oven i lønnen.

Sådan lyder tilbuddet fra Københavns Kommune til de otte ansatte i kontrolgruppen mod socialt bedrageri.

Overalt i landet opruster kommunerne kampen mod systemsnydere.

LÆS ARTIKEL Regeringen vil jagte bedragere i udlandet

Og stadig flere kommuner sætter faste mål for, hvor mange penge jagten på sociale snydere skal indbringe kommunekassen.

Farlig kurs
Men kontante bonusser og bastante budgetkrav er en farlig kurs at følge, for det økonomiske pres kan føre til afgørelser, hvor borgere mister sociale ydelser på et tvivlsomt grundlag. Det mener Nina von Hielmcrone, lektor i sociale forhold og offentlig forvaltning på Aalborg Universitet:

»Hvis de ansatte skal tjene deres egen løn ind ved at ’afsløre’ tilstrækkelig mange borgere, kan det let føre til en – mere eller mindre bevidst – påvirkning af deres syn på sagerne. Risikoen er, at det kan føre til forkerte afgørelser«, siger hun.

LÆS OGSÅ Kommunal appel: Meld din nabo

Alligevel vil ønsket om at budgettere med sociale bedragere brede sig i det kommunale landskab, vurderer kontorchef i Arbejdsdirektoratet Morten Bergulf:

»Kommunerne kan simpelthen se, at der er god økonomi i at føre kontrol på denne her måde. Med kontrolgrupper, anonyme tjenester og budgetteringer ser vi, at den generelle indsats skrues markant i vejret«, siger han.

LÆS OGSÅGrænseløs skattejagt på sociale bedragere

Da Skive Kommune lagde sit budget for 2010, besluttede politikerne, at indsatsen mod sociale bedragere skulle give kommunen 2,6 millioner kroner i sparede ydelser.

Lykkes det ikke at hente pengene hjem til kommunekassen, kan det betyde afskedigelser i afdelingen. Men også det kan presse medarbejdere til at jappe sagerne igennem på et tvivlsomt grundlag, mener eksperterne.

»Det er jo rigtigt, at hvis ikke lokalpolitikerne kan se, at vi får pengene ind, så ved vi jo, at man kan blive nødt til at se på fyringer«, siger faglig leder i Skive Kommune Britta Thomsen.

KL: Mål skal stå med indsats
Kommunernes Landsforening har ikke nogen bestemt holdning til, hvordan de enkelte kommuner bør finansiere kampen mod socialt bedrageri.

»Jeg kan ikke forestille mig, at kommunerne haster sagerne igennem. Hvis man bruger kræfter og penge, skal man også være sikker på, at det står mål med indsatsen«, siger chef i Center for Borgerbetjening under KL Jakob Harder.

Anonyme anmeldeltjenester
Og der er masser af penge at hente i jagten på socialbedragere. I 2009 forlangte kommunerne sociale ydelser for næsten 50 millioner kroner betalt tilbage af borgerne.

I år har 32 af landets 98 kommuner oprettet anonyme anmeldetjenester på deres hjemmesider, hvor borgere kan melde hinanden for snyd med kontanthjælp, børnetilskud eller boligsikring.

Og godt halvdelen af disse kommuner har allerede hentet mere end 28 millioner kroner på kontoen, viser en rundspørge foretaget af Politiken Research.

LÆS OGSÅ Kommuner begår ulovligt dyneløfteri

I Københavns Kommune er man godt tilfreds med den særlige bonusordning for de kommunale svindeljægere:

»Jeg synes ikke, vi er for hurtige på aftrækkeren i forhold til at lukke for sociale ydelser. Og jeg tror ikke, vores bonus har betydning for sagsbehandlingen«, siger Thomas Jakobsen, direktør for Borgerservice, der betegner bonusordningen som en gulerod for de ansatte.

Minister: Det er i orden
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil ikke blande sig i den kommunale bonus- og budgetfeber:

»Det er helt i orden. Kommunerne skal selv lægge budgetter og må derfor selv finde ud af, hvordan de motiverer deres medarbejdere bedst muligt«.

Der findes ikke en samlet opgørelse over omfanget af socialt bedrageri i Danmark. Arbejdsdirektoratet forsøger i øjeblikket at kortlægge området.

LÆS OGSÅBorgere kan straffes uden beviser