Han deler værelse med tre andre mænd i Sandholmlejren i Nordsjælland.

Han må ikke flytte væk, han må ikke gifte sig, han må ikke tage et arbejde og han får 7 kroner og 90 øre om dagen til livets underhold.

Han er på tålt ophold i Danmark.

»Behandlingen af min klient svarer fuldstændig til en frihedsberøvelse, og det strider imod den europæiske menneskerettighedskonvention«, fastslog advokat Christian Dahlager under sin fremlæggelse af sagen Elias Karkavandi mod de danske myndigheder i Østre Landsret i København.

Måske er det i strid med menneskerettighederne
Dermed var det centrale tema slået an i den sag, som iraneren Elias Karkavandi er den centrale figur i.

LÆS ARTIKELIraner udfordrer regler om tålt ophold

Fra sagens start fyldte mange tilhørere, som har lært den iranske mand at kende under sit lange ophold her i landet, op på stolene i retssalen i Østre Landsret.

Det er den første sag herhjemme, der skal afgøre, om tålt ophold for udlændinge i Danmark er i overensstemmelse med menneskerettighederne.

Selv sad Elias Karkavandi i en nystrøget mørk skjorte og bladrede roligt gennem sin sagsmappe.

Imens rullede hans advokat sagen op for de tre dommere.

»Min klient har ikke givet anledning til problemer, det er ikke længer rimeligt at anvende dette magtmiddel imod ham«, sagde Christian Dahlager

Var med i vagtkorps på Christiania
Iraneren er udvist af Danmark, efter at han i 2005 modtog en dom for at have deltaget i et vagtkorps omkring hashsalget på Christiania.

Men en udvisning efter iranerens afsoning kunne ikke sættes i værk, fordi iraneren risikerede en dødsdom eller at blive udsat for tortur i sit hjemland.

Derfor besluttede de danske flygtningemyndigheder, at tildele ham tålt ophold her i landet.

Folketinget strammede vilkår for tålt ophold
I november 2008 strammede Folketinget imidlertid udlændingelovens bestemmelser om tålt ophold i kølvandet på den såkaldte tunesersag.

LÆS ARTIKELSeks sager om tålt ophold på vej i retten

Det skete fordi en tuneser, mistænkt af Politiets Efterretningstjeneste for at ville dræbe Jyllands Postens tegner Kurt Westergaard, og derfor administrativt udvist af Danmark, frit kunne færdes i nærheden af tegnerens bopæl under et tålt ophold.

Derfor gennemførte et politisk flertal en skærpelse af vilkårene for tålt ophold.

Det betyder, at personerne nu skal bo og overnatte i Center Sandholm samt har pligt til at melde sig hos politiet dagligt.

Ifølge advokat Christian Dahlager kom stramningerne imidlertid ikke kun til at rette sig mod den mistænkte tuneser, men ramte også de 17 øvrige personer, der var på tålt ophold i Danmark på daværende tidspunkt.

Heriblandt Elias Karkavandi.

I realiteten er han frihedsberøvet
I sin fremlæggelse forsøgte advokat Christian Dahlager at overbevise landsretten om, at den iranske mand, som følge af Udlændingeservice og Rigspolitiets bestemmelser om, at han skal bo i Center Sandholm, i realiteten er frihedsberøvet i en slags husarrest-lignende forhold.

»Dermed er de forhold, som Elias Karkavandi lever under i strid med de europæiske menneskerettigheder«, sagde advokaten.

Hen mener, at iraneren, som har udstået sin straf og opholder sig i Danmark på lovligt grundlag, behandles diskriminerende i forhold til andre danskere, som har modtaget en lignende dom.

»Min klient skal behandles ligeværdigt med danskere i en lignende situation. Det er helt uholdbart, at der gælder et sæt regler for udlændinge og et andet for danskere«, sagde han i retten.

Det skulle hindre terror
Samtidig henviste Christian Dahlager til, at formålet med stramningen udlændingelovgivningen var at hindre terror-virksomhed.

»Det savner derfor ethvert rationale, når begrebet nu udstrækkes til at omfatte andre personer, som man ikke kan sidestille med terrorister«, argumenterede advokaten.

Han angreb derpå lovgivningen bag udlændingemyndighedernes bestemmelser.

»Det er signallovgivning. Det er uigennemtænkt, og det forholder sig ikke til min klient retssikkerhed«, sagde han

Der er ingen tidshorisont
Center Sandholm er omgivet af stålhegn, adgangskontrol og politiet opholder sig i lejren. Iraneren skal aflevere en ansøgning, hvis han vil besøge venner eller en eventuelt kæreste.

Samtidig, argumenterede advokaten, er det stort set var umuligt for iraneren at forlade Center Sandholm, idet de små otte tildelte kroner om dagen ikke rækker til en billet med offentlige transportmidler.

Samtidig fremhævede han, at der ikke er nogen tidsangivelse for, hvornår iraneren kan udvises.

»Sagen vurderes hvert halve år, og det betyder, at min klient ikke har nogen tidshorisont for sit ophold i lejren«, sagde Christain Dahlager.

Forløbig er der dog sat en dato for afgørelsen i Østre Landsret, som den 7. januar ventes at afsige dom.