De kommende hot spot-chefer på Nørrebro bliver en slags holdtrænere.

Københavns Kommune vil i de kommende fire år sætte to særlige hot spot-ledere ind på Ydre Nørrebro og området omkring Blågårds Plads. De skal koordinere og samle indsatsen mod unges kriminalitet i bydelene.

De to områder ligger højt på kriminalitetsstatistikkerne og på målingerne af den utryghed, beboerne oplever ved at bo i hovedstaden

Derfor glæder Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam (R) sig over, at kommunen nu kan øge indsatsen for at sikre, at unge fra de to kvarterer ikke ender som forhærdede forbrydere.

LÆS ARTIKELHOTSPOT København vil gøre Nørrebro mere sikker

Hot spot-projektet - der fremlægges på beskæftigelses- og integrationsudvalgets møde på mandag - skal køre frem til 2014.

»Vi har et konkret sted, vi måler det, nemlig på Tryghedsindekset. Jeg håber, at vi ville kunne se det dér, og at vi vil opleve unge, som har fået en bedre retning i deres liv«, siger Klaus Bondam.

»Det bliver en meget markant indsats. Det er ikke så borgerrettet, men mere aktørrettet: Det handler om at få fokus på de tilbud, der er i et område og få det koordineret lidt bedre«, forklarer han.

Socialarbejdere skal spille sammen
Indsatsen skal blandt andet hindre, at projekterne så at sige konkurrerer med hinanden i stedet for at samarbejde om den bedst mulige indsats. Målet er at holde de unge beboere fra at lade sig lokke ind i lokale bander.

»Vi må hellere få fanget de unge ind tidligere, så de ikke hænger fast i en kriminalitetsspiral, og så de får en uddannelse«, fortsætter den københavnske borgmester.

LÆS OGSÅHOTSPOT Politiet glade for hot spot-indsatsen

Kommunen har tidligere afprøvet hot spot-idéen i Valby, hvor det har fået de eksisterende projekter, skoler, socialarbejdere, myndigheder og politi til at arbejde langt bedre sammen om at bremse kriminaliteten.

»Jeg har set den træghed, der kan være i det kommunale system, men jeg har også set, at der kan rykkes. Det kræver godt lederskab«, mener Bondam.

Hot spot-cheferne skal 'strikke' indsatsen bedre sammen og får direkte adgang til flere borgmesterkontorer, når der er brug for bistand fra kommunen.

De to områder på Nørrebro er valgt, fordi der er store problemer med utryghed og lovovertrædelser.

»Vi kan se, at vi bruger mange penge på Nørrebro, men at folk, der bor der, oplever megen utryghed«, siger Klaus Bondam.

LÆSHandelsforening: Staten må gribe ind på Nørrebro

En af de ting, der har overrasket den københavnske beskæftigelses- og integrationsborgmester er, at privatskoler ikke er med i de etablerede SSP-samarbejder, der samler skoler, socialforvaltning og politi om indsatsen for at holde unge på ret køl.

Det opfatter Bondam som et problem, fordi 4 ud af 10 skoleelever på Nørrebro går på privatskoler. Han vil gerne have dem inddraget i kriminalitetsforebyggelsen.

»Det er en problematik, vi må forholde os til. Når vi har så mange i privatskoler i en bydel, må vi finde en facon, så vi kan gøre det på en eller anden måde«.