Annonce
Danmark 16. dec. 2010 KL. 16.43

Advokater: Domstol giver politiet dumpekarakter

Dom er et signal til Københavns politidirektør, siger advokaterne for de anholdte.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Byrettens afgørelse i sagen om de 250 anholdte demonstranter er samtidig dumpekarakter til politiets indsats under COP 15 klimakonferencen.

Det mener to af advokaterne for de klagere, som blev administrativt frihedsberøvet uden at have gjort noget ulovligt, og som derfor nu skal have udbetalt godtgørelse.

»Hidtil har vi kun hørt politiet bedømme sig selv. Men den reelle karakterbog er udstedt i dag. Og der er givet dumpekarakter«, mener den ene af advokaterne Knud Foldschack.

De to advokater var synligt lettet og overrasket, efter at byretten gav medhold til samtlige klagere fra alle demonstrationer i forbindelse med klimakonferencen.

Et signal til Johan Reimann
Advokat Christian Dahlager mener, at dommen tilmed er et klart signal til Københavns Politidirektør Johan Reimann, som ellers har frikendt politiets indsats under demonstrationen 16. december.

LÆS ARTIKEL Her er de 250 ulovlige klima-anholdelser

Netop 16. december kom det til sammenstød mellem politi og demonstranter. Her er det afsløret, hvordan en indsatsleder driver polititropperne frem med ønsket om at ville se »rødglødende stave«, hvorefter styrken slår løs på demonstranterne.

»Når Johan Reimann har sagt, at der var ikke nogen problemer med politiet, så viser byrettens afgørelse, at det var der altså, og nu skal politiet betale 5.000 kroner til hver person, som de uretmæssigt har tilbageholdt«, siger Christian Dahlager.

Men også et signal til politikerne
De to advokater siger, at byrettens afgørelse også er et signal til politikerne om, at politiet med politiloven har fået for brede beføjelser.

»Afgørelsen viser, at måden at anvende en række lovindgreb og redskaber som lømmelpakke, knivlov, visitationszone og administrativ tilbageholdelse, som udelukkende baserer sig på politiets skøn, er forkert«, siger Knud Foldschack.

LÆS ARTIKELByretten: Masseanholdelser var ulovlige

Advokat Christian Dahlager udtrykte respekt for de tre dommere, som har stadfæstet en begrænsning i anvendelsen af politiloven.

»Det er helt klart, at dommerne har sagt, at så brede er rammerne ikke. Der skal være noget helt klart og bastant, før man kan sige, at så stopper vi et menneske. Man kan ikke bare på en eller anden mistanke, forestilling eller håb eller af praktiske årsager begynde at stoppe en demonstration«, siger han.

Dansk lovgivning er i strid med konvention
I afgørelsen skriver Københavns Byret blandt andet, at retten finder behandlingen af de 905 frihedsberøvede på Amagerbrogade for nedværdigende.

LÆS ARTIKELCepos: Dom over politiet er begmand til Folketinget

Derfor er den i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

»Det er et klart udsagn om, at den nationale lovgivning på den måde, som politiet har administreret den, er klart i strid med konventionen«, siger Knud Foldschack.

Det var politiets nye strategi
Dommen blev på stedet appelleret til landsretten af politiadvokat Anders Dorph.

Han mener, at politiet sikrede, at den store demonstration 12. december med godt 100.000 deltagere kunne forløbe fredeligt.

Er det her ikke et vink med en vognstang om, at I fortolker politiloven for bredt?

»Det er Københavns Byrets opfattelse, men den skal ankes og prøves i landsretten. Det er et ret principielt spørgsmål. Det er jo en ny taktik og strategi, vi har brugt i COP 15, og vi mener sådan set, at det er lykkedes at få et fredeligt COP 15«, siger Anders Dorph.

»Vi greb ind tidligt, og her har vi altså byrettens opfattelse af, at vi ikke kunne frihedsberøve i den situation. Det mener vi fortsat«, siger han.

Vil I nu ændre jeres strategi?

»Nu vil jeg læse dommen først. Det giver ingen mening at gå ind i den diskussion nu«, siger Anders Dorph.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe