Siden januar 2010 har politiet været forpligtet til at tilbyde konfliktråd mellem gerningsmand og den forurettede i sager, der egner sig til det.

Erfaringerne er gode, siger Charlotte Wegener, der er ansvarlig for at føre konfliktråd ud i livet i Nordsjællands Politi.

»Det giver så meget mening at være med til at forsone mennesker og at være med til at hjælpe dem et skridt videre. At give selvværd og ansvarsfølelse giver bedste mening, og det er så godt set, at man implementerer konfliktråd hos politiet«.

LÆS OGSÅ Gerningsmand: »Jeg er ked af, at jeg slog dig i hovedet med en flaske«

Charlotte Wegener udvælger de sager, der er egnede til konfliktråd, og det kan være sager i alt fra vold over nabostridigheder til komplicerede familiefejder og ærekrænkelser.

I Nordsjællands Politi har man tilbudt konfliktråd siden juni, og på et halvt år er det lykkedes at gennemføre 17 konfliktråd, hvoraf 13 har været voldssager, to har været nabostridigheder, en har drejet sig om ærekrænkelse og en om et røveri.

Det kan variere, om konfliktrådet bliver gennemført før eller efter, at der er afsagt dom.

Men for at en sag kan komme i konfliktråd, er det en forudsætning, at gerningsmanden har tilstået i det væsentligste, og at begge parter har indvilliget i at deltage.

LÆS OGSÅ Danskerne vil have mildere straffe

Et konfliktråd foregår ved, at gerningsmand og den forurettede mødes med en konfliktmægler. Man sørger typisk for at sætte mødet op et neutralt sted, og begge kan tage en bisidder med.

Begge parter får mulighed for at fortælle deres version af, hvordan de opfattede episoden, hvilke konsekvenser det har haft for dem, og til sidst udformes en form for aftale, der kan være mundtlig eller skriftlig

Mange villige mæglere
Mæglerne er nøje udvalgt, og har typisk en baggrund, hvor de har arbejdet med kommunikation eller mægling før. Derudover gennemgår de en uges kursus i konfliktmægling arrangeret af politiet.

I Nordsjællands Politi var søgningen voldsom. Der var 376 ansøgninger til de fire stillinger. Mæglerne modtager et honorar på 1.500 kroner for hver mægling.

I Nordsjællands Politi har erfaringerne indtil videre været særdeles gode.

»Vi har fået virkelig gode tilbagemeldinger fra både gerningsmanden og den forurettede. Selv de, de der var modvillige til at begynde med, ender ofte med at være glade for at de deltog«, siger konfliktrådskoordinator Charlotte Wegener.

LÆS OGSÅ Voldtægtsofre skal se gerningsmænd i øjnene

For den forurettede er det især vigtigt at få afmystificeret, hvorfor lige netop han eller hun blev offer for en forbrydelse.

»Det kan være meget livsindgribende at blive udsat for en straffelovsovertrædelse, fordi man kan blive så bange, at man ændrer adfærdsmønster i en grad, hvor det er begrænsende for ens livsglæde«, siger Charlotte Wegener.

Konfliktråd kan give en større indsigt i, hvorfor forbrydelsen er sket.

»De får en forståelse for, hvorfor hændelsen er sket, og hvorfor den er gået ud over netop dem. Enten fordi gerningsmanden er gået direkte efter personen, eller fordi det er fuldstændig tilfældigt«, siger Charlotte Wegener.

Hun fortæller, at en undskyldning fra gerningsmanden som oftest betyder ekstremt meget for den forurettede.

»Det der fylder mest for den forurettede er typisk, om gerningsmanden har sagt undskyld og er ked af det, han eller hun har gjort. De vil hellere have 500 kroner i erstatning fra gerningsmanden end 5.000 kroner fra staten«.

Sjældent tilbud til gerningsmand
Blandt målene med konfliktråd er også, at man håber på, at gerningsmandens risiko for tilbagefald til kriminalitet af samme art vil være mindre, fordi de gennem mødet med den forurettede måske får en større grad af fortrydelse af deres gerninger.

»Man kan ikke gøre gjort ugjort, men man kan godt ønske at forbedre sig. Og det er konfliktrådet en mulighed for. Det går ud på at gøre folk ansvarlige for deres eget og andre menneskers liv«, siger Charlotte Wegener.

Efter en forbrydelse er der ofte en vifte af tilbud til offeret, mens tilbuddet til gerningsmanden mest af alt består i at sidde bag tremmer og tænke over sin udåd.

»Det ligger som en urkraft i mennesker, at hvis de har erkendt at have gjort noget galt, så har de behov for at sige undskyld. Når man har afgivet forklaring til politiet, bliver man enten smidt i fængsel eller ud i friheden, men alt det emotionelle har man slet ikke fået mulighed for at snakke om. Man kan godt have brug for at forklare sig, uden at man siger undskyld. Det er altid en grund til at vi handler, som vi gør«, siger Charlotte Wegener.

LÆS OGSÅEksperter: Unge skal ikke i fængsel

Når politiet laver sagsrapport, har de siden januar i år skulle spørge både gerningsmand og den forurettede, om de ønsker at deltage i konfliktråd.

Det er politiet, der udvælger sagerne, og i princippet kan alle sager komme i konfliktråd, men der vil være nogle tilfælde, hvor det er en dårlig idé også selv om gerningsmanden har erkendt sin forbrydelse.

»Et konfliktråd mellem en pædofil og den krænkede er for eksempel meget svært, fordi pædofili er så skamfuldt og fyldt med voldsomt store følelser. Derudover kan der være langt mellem personerne magtmæssigt. Der skal være en grad af ligebyrdighed mellem parterne, før et konfliktråd giver mening«.

Australien går endnu længere
I Nordsjælland har man kun oplevet et tilfælde, hvor et konfliktråd måtte afbrydes. Det skete i en sag om nabostridigheder, hvor der var for stor en mistillid mellem parterne.

I Danmark er konfliktråd et supplement til straf, og det giver i udgangspunkt ikke rabat på straffen at deltage i konfliktråd, som det for eksempel er tilfældet i Norge.

I Australien bruger man også konfliktråd flittigt, men her går man skridtet videre og lader den forurettede og familien komme med sit bud på en strafudmålingen, efter domstolen har afsagt sin dom.