»Vi flytter os jo ikke lige meget hvad. Jeg kommer i hvert fald ud herfra med fødderne først«.

Christianit Detlef Royal griner med hele kroppen, så kaffen i hans hånd er ved at skvulpe ved anstrengelsen.

Han har boet på Christiania i over 30 år, og han er ikke nervøs for den afgørelse, som Højesteret kommer med i morgen: om det er christianitterne eller staten, der har brugsret til Christiania.

Og det er han ikke ene om.

»Vi tager den bare videre«
For selvom det bekymrer nogle christianitter, tager de fleste af de beboere, som politiken.dk møder en forblæst torsdag formiddag på Christiania, den snarlige afgørelse med ophøjet ro. Der er i det hele taget meget roligt på Christiania på dagen før dagen.

Udover lidt liv i vinduerne rundt omkring i de skæve bygninger og et par turister på rundtur sker der ellers ikke meget ude på fristaden en torsdag i vinterferien.

»Alle de unge er på skiferie«, forklarer Benigne, der bor i et hus helt ned til volden, som hun var med til at bygge for 20 år siden.

Før havde der været en skurvogn, som gennem 90'erne forvandlede sig til et træhus med vandudsigt. Det hus er Benigne og hendes families, og hvis Højesteret ikke enig, kan det være, at EU er, siger hun.

»Vi tager den bare videre«, som hun siger.

Ejendomsret.  Benignes hus på Christiania er Benignes hus. »Det kan ikke diskuteres«, siger hun. Christianitterne er nemlig ikke bange for at kæmpe videre for den jord, de mener er deres. Også selv om domstolene mener noget andet. Det har de tidligere vist.

Tilbage i 2009 fastslog Østre Landsret, at christianitternes brug af området ikke var uopsigelig. Dermed gjorde landsretten det også klart, at staten var i sin gode ret til i 2004 at ophæve den kollektive brugsret med 18 måneders varsel.

LÆS OGSÅHøjesteret skal afgøre Christianias fremtid

Men christianitterne gav ikke op af den grund. På et stormøde valgte de efter råd fra deres advokat Knud Foldschack at anke sagen, som altså bliver afgjort endeligt fredag.

Ingen ejerlejligheder her
Johnny Nielsen flyttede til Christiania kort tid efter stedet blev grundlagt i 1971. Han er heller ikke bekymret for dommen. Han og hunden Kisser har i hvert fald ikke tænkt sig at flytte sig nogen steder.

»Det ændrer ikke noget for mig. Hvad skal de gøre med alle os, der har været i så mange år?« spørger han roligt.

Johnny Nielsen har været med til »alle slagene« om Christiana, som han kalder det, og han tror ikke, at Højesterets afgørelse fredag bliver afgørende.

»Jeg tror ikke, det ender med, at de laver hele molevitten til ejerlejligheder«, siger han og griner.

»Det håber jeg i hvert fald ikke«.

Ro.  »Vi er en af de mest vellykkede projekter. Vi har byens bedste institutioner, vores unger trives«, siger Johnny Nielsen. Det ændrer en afgørelse fra Højesteret ikke på.»Jeg kan blive hjemløs«
Men ikke alle er helt så rolige som Johnny Nielsen.

Tilbagelægger man et par bakker, og følger man de små stier i mellem buske og hække, som kryber overalt i Christianias bakkede landskab, kommer man tilbage til volden. Hernede bor Sulaima Hind, og hun er en bekymret christianit.

Hun er forfatter og har boet på Christiania i over 20 år. Hendes lille grønne hus ligger så tæt på vandet, at hun kan dyppe tæerne direkte deri fra sin terrasse af frønnede brædder.

Hun er bekymret over, at en afgørelse i Højesteret kan betyde, at hendes godt 20 kvadratmeter store hjem vil kunne rives ned.

»Det er en stor ting, så selvfølgelig er jeg bekymret. Det kan betyde, at jeg kan blive hjemløs«, siger hun. Hun sidder i sin lille stue med udsigt over volden og en lille hund spænende rundt på gulvet.

»Jeg tror slet ikke, at det omgivende samfund ved, hvor stor en opgave Christiania løfter. Psykisk syge kan for eksempel have en hverdag her. Jeg kunne selv flytte ind på Christiania, og jeg var gadebarn, før jeg kom her«, siger hun.

Hun har tænkt sig at tage hen til Højesteret fredag og høre afgørelsen sammen med sin mormor.

Bekymring.  Sulaima Hind er forfatter, og ville ikke kunne leve af det, var det ikke for den billige husleje, som hun har på Christiania.Afgør ikke Christianias fremtid
Hun får selskab af et par hundrede andre christianitter, fortæller Thomas Ertmann, som er medlem af pressegruppen på Christiania.

Han fortæller, at selvom afgørelsen generelt optager beboerne, er det ikke mere, end at de samtidig også har travlt med andre ting. At arrangere Christianias snarlige 40-års-fødselsdag for eksempel.

»Folk er interesserede i dommen, men lige meget hvad vil det ikke være den, der afgør Christinias fremtid«, siger han.

Han synes, at stemningen er anderledes og mere rolig end tilbage i 2004, hvor staten ophævede den kollektive brugsret på Christiania med en, ifølge christianitterne, alt for kort varsel. Der er i dag ikke den samme bekymring om, at staten vil fjerne Christiania og rive en masse huse ned.

»Det handler mere om, hvordan Christiania skal se ud i fremtiden«, siger han.

Afgørelsen fra Højesteret falder klokken 12 fredag.