Danmark passer ikke godt nok på sin lille hval, marsvinet.

Sådan lyder den samstemmende anklage fra forskere, miljøfolk og eksperter i EU-ret.

»Marsvinebestanden i de indre danske farvande har det dårligt. Der er brug for at gøre en indsats«, vurderer seniorforsker Jonas Teilmann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Problemet er især stort i de såkaldte Natura 2000-havområder, hvor vi har forpligtet os internationalt til at passe ekstra godt på marsvinet.

Beskyttelsen er langt fra på plads
Naturstyrelsen afholder indtil i dag høring om en udvidelse af Natura 2000-området for marsvin i Storebælt.

Men det hjælper ikke den lille hval ret meget i og med, at Danmark langtfra har beskyttelsen for marsvin og anden natur på plads, påpeger Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet.

»Der er ingen tvivl om, at den gældende gennemførelse af EU’s regler ikke er tilstrækkelig. Især er det et problem, at der ikke er danske regler om, at fiskeri i Natura 2000-områder kræver tilladelse«, siger Peter Pagh.

Omvendt bevisbyrde til fordel for miljøet
Miljøministeriet har uddelegeret håndhævelsen af fiskeriets indflydelse på miljøet i Natura 2000-havområderne til Fiskeridirektoratet, og direktoratet tillader fiskeri i Natura 2000-områderne, medmindre det kan bevises, at det skader dyr eller planter.

EU-reglerne opererer derimod med et forsigtighedsprincip og omvendt bevisbyrde til fordel for miljøet.

Altså at det skal bevises, at fiskeriet ikke skader marsvinet og den øvrige natur.

11.000 marsvin tilbage
De to eneste gange, man har talt marsvin i større stil, var i 1994 og 2005. I den periode faldt antallet af marsvin i de indre danske farvande fra knap 28.000 til knap 11.000.

»Det er 60 procent. Meget markant«, understreger Jonas Teilmann fra DMU.

Optællingen skete fra skib og fly, så tallene er behæftet med stor usikkerhed, men forskerne mener, at tvivlen bør komme marsvinet til gode. Jonas Teilmann peger på, at marsvinebestanden i den østlige del af Østersøen var i god form for få årtier siden, men nu er faldet til under 1.000.

Hænger fast i fiskernes garn
Danmark har siden 2005 haft en handlingsplan for marsvin, hvor målsætningen blandt andet er at reducere utilsigtet bifangst, altså hvor dyrene ved et uheld hænger fast i fiskernes garn.

Men Danmark har ikke engang tal på bifangsten i de indre danske farvande.

Og det undrer internationale eksperter som professor i marinbiologi Andrew Read fra Duke University i North Carolina.

»Bifangsten er det helt centrale problem i denne sammenhæng«, siger han.

Målrettet overvågning i USA
Da USA i begyndelsen af 1990’erne ville beskytte marsvinet i Maine-golfen bedre, fik fiskerne pinger – små cylindre, der udsender lyde med en frekvens, som marsvin kan høre – på deres garn for at begrænse bifangsten.

I enkelte områder blev der helt lukket for fiskeri i de perioder, hvor marsvinene var mest sårbare. Samtidig satte kystmyndighederne målrettet overvågning i gang.

»Resultatet er, at bifangsten er faldet til omkring en tredjedel af dengang«, fortæller Andrew Read.

Er bifangsten større end det niveau, videnskaben har regnet ud, at bestandene kan klare, kan de amerikanske ngo’er lægge sag an mod regeringen.

Høegh: Marsvin skal beskyttes
Herhjemme ønsker miljøorganisationen Greenpeace, at Danmark nu rent faktisk handler i overensstemmelse med sin marsvinehandlingsplan.

»Det er efterhånden klassisk for dansk miljøpolitik at henvise til, at der ikke er nogen nagelfaste beviser, og at man derfor ikke behøver at handle. Men imens er marsvinet måske ved helt at forsvinde«, siger Hanne Lyng Winther, kampagneleder hos Greenpeace.

Fødevareminister Henrik Høegh (V) medgiver, at »marsvin er en vigtig art, som naturligvis skal beskyttes«.

»Der skal ske en reduktion af bifangst, så marsvinene ikke ender i nettet hos fiskerne. Særligt garnfiskeri har vist sig at være en stor trussel. Og med det videnskabelige grundlag, vi har nu, er pingere formentlig det bedste værktøj til at imødegå bifangsten af marsvin«, siger Høegh.

Enhedslisten er langt fra overbevist
Derfor har Fødevareministeriet netop lagt sidste hånd på et forslag til regulering af fiskeriet i Natura 2000-områderne for at beskytte marsvinet.

»For at sikre os den bedst mulige effekt af de kommende initiativer har vi bedt DMU og DTU Aqua om at vurdere forslagene. Når vi har deres vurdering i hus, vil vi tage stilling til, om vi vil stille skærpede nationale krav om anvendelse af pingere i Natura 2000-områderne«, siger Høegh.

Enhedslistens Per Clausen er langtfra overbevist om, at regeringen er i gang med at tage de nødvendige initiativer til at sikre marsvinene. Han kalder derfor nu både fødevareministeren og miljøminister Karen Ellemann (V) i samråd.

Greenpeace overvejer at klage til EU, hvis regeringen heller ikke fremover passer godt nok på marsvinene. Kommissionen påpegede allerede i 2006, at dansk lov ikke indeholdt tilstrækkelig klar pligt til at »undgå negativ påvirkning ved uforsætlig indfangning eller drab«, for eksempel ved bifangst af marsvin.