Selv om forsvaret er arbejdsplads for 17 procent af de ansatte i staten, så er kun 6,4 procent af dem kvinder.

Det er alt for lidt, mener forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), som gerne vil have canadiske tilstande, for her er 15 procent af de ansatte i forsvaret kvinder.

»Hvis vi har kvinder med på patrulje i Afghanistan, får de kontakt med den kvindelige del af befolkning. Noget, som vores mandlige soldater ikke nødvendigvis kan«.

LÆS OGSÅFlere danske kvinder vil til Afghanistan

»Vi ved også, at det er en hjælp, at vi har folk med anden etnisk baggrund med. Vi løser simpelthen vores opgaver bedre«, siger forsvarsministeren, der i dag offentliggør et katalog med 14 forslag til, hvordan kvinder og etniske minoriteter kan fylde mere i forsvaret.

Klippekortsmodel og oplæringsstillinger
Et af forslagene er en klippekortsmodel, så ansatte – både mænd og kvinder – med små børn kan udskyde eller forkorte den udstationering på et halvt år, som de ansatte i hæren normalt sendes ud på hvert tredje år.

Et andet forslag er at oprette særlige treårige integrations- og oplæringsstillinger, hvor personer, der ikke normalt har tilstrækkelige sprogkundskaber til et job i forsvaret, alligevel kan få en stilling.

De særlige stillinger indebærer, at de ansatte bruger 80 procent af tiden på reelt arbejde og 20 procent på videreuddannelse. Og så får de kun 80 procent af den normale løn.

Utilfredshed hos feminister
Når først etniske minoriteter er kommet ind i forsvaret, er erfaringen, at flere med anden etnisk baggrund følger efter, fortæller Gitte Lillelund Bech.

Hvis ministeren virkelig mener det alvorligt med flere kvinder i forsvaret, bør hun indføre samme værnepligt for kvinder som for mænd, mener seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch fra Center for Militære Studier.

LÆS OGSÅ Unge står i kø til militæret

»Enhver feminist må være stærkt frustreret over ikke at blive sidestillet med mænd, når det gælder værnepligten. Det bør der være, hvis vi mener ligestilling mellem mænd og kvinder alvorligt. Der skal mere end kosmetiske indgreb til, hvis man vil lave en væsentlig anderledes sammensætning end i dag«, siger han.

Ministeren er dog mere optimistisk.

»Det er første gang, der bliver lavet en samlet indsats for hele forsvaret. Og når der er politisk fokus, så tror jeg, tingene vil flytte sig«, siger hun.