Annonce
Danmark 16. maj. 2011 KL. 07.51

Usædvanligt stort antal dommere skal afgøre våbensmuglers skæbne

Østre Landsret skal afgøre, om dansker er sikret mod mishandling i indisk fængsel, så han kan udleveres.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

For den 49-årige våbensmugler Niels Holck er sagen enkel: Hvis Danmark udleverer ham til fængsel og retssag i den indiske millionslumby Kolkata, er han bange for, at han aldrig kommer til at se sine to børn og sin kone igen.

»Jeg frygter for mit liv«, siger Niels Holck.

Justitsminister Lars Barfoed (K) har sagt ja til at sende Niels Holck til Indien. Barfoed valgte at tro på den indiske regerings løfter om, at danskeren vil blive behandlet efter reglerne, men byretten i Hillerød underkendte i november justitsministerens forsikringer: Der er »konkret og reel risiko for«, at Niels Holck bliver udsat for tortur og mishandling, hvis han bliver udleveret til Indien.

Retsformand: Juridisk uudforsket terræn
Nu skal Østre Landsret afgøre den enestående sag. Det sker fra i dag under ekstraordinære omstændigheder. For første gang siden 1957 udvider landsretten antallet af dommere i sagen fra de sædvanlig tre til fem.

»Vi gør det, fordi det er en alvorlig sag, både for Niels Holck og for Danmark«, siger retsformand Karsten Bo Knudsen.

»Det er helt nyt, at man kan udlevere en dansk statsborger til et ikke vestligt land. Vi er i juridisk uudforsket terræn, så man kommer ikke uden om, at sagen har en meget betydelig interesse, også principielt«, siger Karsten Bo Knudsen.

Nedkastning af fire ton våben
Niels Holck erkender, at han har begået den forbrydelse, inderne anklager ham for: I 1995 stod han bag nedkastning af fire ton våben og ammunition i den indiske delstat Vestbengalen. Våbnene skulle bruges til at forsvare et religiøst samfund mod påståede overgreb fra den kommunistiske delstatsregering.

Nedkastningen blev opdaget, seks andre deltagere anholdt og idømt hårde fængselsstraffe, men hovedmanden, Niels Holck, flygtede til Danmark, hvor han havde juridisk helle. Loven tillod ikke at udlevere en dansk statsborger til lande uden for Norden

Terrorpakken ændrede alt
Det blev ændret med terrorpakken i 2002, hvorefter Indien begærede Niels Holck udleveret. Regeringen tyggede på sagen i mere end syv år, før justitsminister Lars Barfoed i april 2010 besluttede at udlevere Niels Holck til Indien. Hans ministerium vurderede, at Niels Holck opfyldte alle terrorpakkens betingelser for at blive sendt til Indien og spærret inde i det berygtede Presidency Jail i Kolkata, mens hans sag behandles ved retten.

Byretten i Hillerød var enig med Lars Barfoed på alle punkter undtagen ét: En dansk statsborger kan ikke udleveres, »hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«. Det mente dommeren, at der var fare for.

LÆS OGSÅRetten afviser at udlevere Niels Holck til Indien

De diplomatiske garantier fra Indiens regering, som Lars Barfoed læner sig op ad, troede dommeren i Hillerød ikke på, og derfor sagde han nej til at udlevere Niels Holck til Indien.

»På det punkt er anklagemyndigheden klart bagud efter byrettens afgørelse, da den diplomatiske aftale er et ’kludetæppe’, som ikke lever op til regeringens egne mindstekrav fra 2009«, siger Niels Holcks advokat, Tyge Trier.

»Trillebørfuld domme«
»Der er efterhånden en trillebørfuld domme, blandt andet fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som siger, at diplomatiske garantier ikke giver tilstrækkelig sikkert grundlag for at udlevere. Og vi vil fremlægge nye internationale vurderinger, som viser, at menneskeretssituationen i Indien ikke er blevet bedre«, siger Tyge Trier.

Amnesty International vurderede i en rapport i oktober 2010, at tortur er »udbredt« i indiske fængsler.

LÆS OGSÅAmnesty glæder sig over afvisning af udlevering

Ifølge Politikens oplysninger har sagens anklager, vicestatsadvokat Jørgen Jensen, til sagen i Østre Landsret skaffet et brev fra Central Bureau of Investigation, den instans i Indien, som både har efterforsket Niels Holcks sag og kommer til at agere som anklagemyndighed i retten, hvis han udleveres. Brevet handler blandt andet om, hvordan det i praksis lader sig gøre at leve op til den indiske regerings løfter om, at repræsentanter for danske myndigheder kan få uhindret adgang til at besøge Niels Holck i fængslet.

»Jeg har læst brevet; adgangen til at besøge mig i fængslet er ikke sikret«, siger Niels Holck.

»Tværtimod skriver CBI, at det er op til sagens dommer at afgøre – på trods af at regeringen tidligere har forsikret, at der ville være fri adgang. Så hvem er det, de danske myndigheder forlader sig på?«, spørger Niels Holck.

Det er over flere dage ikke lykkedes at træffe vicestatsadvokat Jørgen Jensen.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe