Hvis efterlønnen bliver forringet for slidte danskere, kan det ende med store erstatningskrav og sagsomkostninger for staten.

Fagforeningerne FOA og Fødevareforbundet NNF varsler nu erstatningssag mod staten, hvis Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de radikales efterlønsreform vedtages, som den er skitseret.

LÆS ARTIKEL R: Aftale om efterlønsreform ligger fast

Det sker, efter at fagforeningerne har allieret sig med advokat Tyge Trier, som er specialist i menneskeret:

»Retten for den enkelte til efterløn er en ejendomsret, som er beskyttet i henhold til den europæiske menneskeretskonvention«, siger Tyge Trier.

Politikere har ret til ændringer
Han understreger, at danske politikere har ret til ændringer, men at det kan krænke folks ejendomsret, hvis det fører til voldsomme konsekvenser for den enkelte person i henhold til det såkaldte proportionalitetsprincip.

»Det kan for eksempel være folk, som risikerer at miste deres bolig, fordi de ikke kan få efterløn og ikke kan komme i arbejde. En retssag anlagt af en person, som bliver dramatisk berørt af reformen, er velbegrundet«, siger Tyge Trier.

Det vil handle om folk tæt på de 57 år, som ifølge reformen er grænsen for, hvem der får forringet efterlønnen.

De har nemlig været i ordningen i årevis og kan ikke nå at spare op på anden vis.

Fagforeningerne vil ikke gisne endnu
Hvis sagen vindes, vil den få betydning for flere. Hvor mange det vil dreje sig om, vil fagforeningerne ikke gisne om endnu, men det vil være fra en gruppe på omtrent 40.000 danskere.

Så mange fra aldersgruppen af 52-57-årige efterlønsindbetalere vil nemlig være for slidte til at arbejde, når de bliver 60 år, hvis man bruger Arbejdsmarkedskommissionens skøn på 15-20 procent, som må på andre overførselsindkomster, hvis efterløn ikke er muligt.

Forbund vil holde efterløn i live
Sagen skal først føres ved de danske domstole, men fagforeningerne er klar til at gå hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg:

»Selv om det skulle lykkes Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de radikale at slå efterlønnen politisk ihjel, vil den leve videre juridisk, indtil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har talt«, siger forbundsformand Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF, i en kommentar.

»Der er tale om en fuldstændig udhuling af efterlønnen, når man både forkorter efterlønsperioden fra fem til tre år, tvinger danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet og tager op til halvdelen af efterlønnen fra alle dem, der har sparet op til pensionen ved siden af med de nye modregningsregler«, siger Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA, i en kommentar.

Professor i socialret Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet kalder det bebudede sagsanlæg »yderst interessant«:

»Hvis staten havde været et privat forsikringsselskab, ville den aldrig kunne komme ud af en ordning på den måde«.

Professor: Staten risikerer tab
»Er man 40 år, kan man nå at begynde at spare op i en anden ordning, men er man 57 år, kan man ikke. De folk har med god ret forventet, at de kunne få efterløn, og nu berøver man dem den ret. Staten kan ikke bare udstede løfter, den ikke behøver at holde«, siger Kirsten Ketscher.

Hun henviser til, at reformen kan være for voldsom for dem, som retten til efterløn bliver taget fra. Dermed vil det være i modstrid med menneskerettighedskonventionens tillægsprotokol 1, artikel 1.

»Man har hele tiden sagt, at man ikke kunne anbringe sine penge på en bedre måde end at indbetale dem til efterløn. Nu viser det sig, at det ikke var tilfældet«, siger Kirsten Ketscher.

Sagen har en chance i Strasbourg
Ketscher mener samtidig, at efterlønsindgrebet kan være grundlovsstridigt efter grundlovens paragraf 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.

Hun vurderer, at sagen ikke vil kunne vindes ved de danske domstole, men at den har en chance i Strasbourg.

»Vi ved, at den danske Højesteret ikke har tradition for at pålægge den danske stat udgifter af den her karakter. Domstolen i Strasbourg har imidlertid lagt en anden linje. Den er ikke bange for staterne. Hvis forbundene vinder, må staten punge ud ved kasse 1«, siger Kirsten Ketscher.

Det var i aftes ikke muligt at få en kommentar fra finansordførerne i V, K, R og DF.

Socialdemokraterne, som er imod reformen, forstår fagforbundenes reaktion:

»Jeg kan godt forstå, at fagforeningerne er vrede over, at man fjerner efterlønnen for deres medlemmer. De er i deres gode ret til at afprøve det juridisk«, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S).

FACEBOOK Bliv ven med Politiken