Mange danskere kunne i går aftes se stjerneskud fare hen over himlen. Der var dog også nogle læsere, der gik forgæves ud i kulden, som i Skrydstrup i Sønderjylland blev målt helt ned til under frysepunktet.
»Min datter og jeg lå en halv time på solvognen ude i haven, pakket godt ind i tæpper, og vi så mindst 50 stjerneskud. Ét af dem gled hen over himlen, og havde en lang ildhale efter sig. Det var vildt fantastisk, og meget imponerende«, skriver en læser.


























