Dansk landbrug importerer soja for flere milliarder kroner fra Argentina, selv om produktionen giver den lokale befolkning alvorlige sundhedsskader.

Det fastslår argentinske eksperter på baggrund af nye universitetsundersøgelser, der viser en klar stigning i antallet af kræft, misdannelser og aborter i landets sojaproducerende regioner.

»En række forskningsresultater, som for nylig er blevet offentliggjort, påviser dna-skader i folk, der har været udsat for sprøjtemidler i sojalandbruget«, siger Andres Carrasco, professor i molekylær embryologi på universitetet i Buenos Aires.

Påstanden bakkes op af en officiel regeringsrapport fra 2010, der dokumenterer en stigning i tilfælde af børnekræft på 300 procent og en stigning i misdannelser på 400 procent i perioden fra 2000 til 2009 i Argentinas nordlige Chaco-provins, som er et stort sojaområde.

Rapport gør indtryk
Hos hovedimportøren, foderstofkoncernen DLG, gør rapporten stort indtryk.

»Vi går i gang med at undersøge det her med det samme«, siger koncerndirektør Torben Harring.

Ifølge Harring vil rapporten blive diskuteret på et møde i foderstofindustriens europæiske brancheorganisation i morgen. »Vi skal til bunds i det her«, siger han.

Den argentinske soja er af typen Roundup Ready, der er genmodificeret til at kunne tåle store mængder sprøjtegift. I tilgift til sprøjtemidlet glyphosat anvendes endosulfan og atrazin, der er forbudt i Danmark. De farlige stoffer sprøjtes ofte med fly og tæt på huse og landsbyer.

Ifølge Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, er atrazin og endosulfan nogle af de pesticider, eksperterne er mest bekymrede for.

»Vi ville slet ikke tillade de stoffer i Danmark, og slet ikke til sprøjtning fra luften«, siger han. Ifølge Helle Raun Rasmussen, lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet, er endosulfan hormonforstyrrende og under mistanke for at nedsætte børns forsvar mod kræft. Atrazin har i flere forsøg udløst kræft i forsøgsdyr.

Fodrer svin, køer og høns
Danmark importerer årlig over en million ton soja fra Argentina. Den bruges primært som foder til slagtesvin, malkekøer og æglæggende høns.

De alvorlige problemer i Argentinas sojaindustri fik allerede i 2006 den hollandske fødevareindustri til at beslutte at importere mere bæredygtige former for soja. Det var blandt andet tidligere meldinger om pesticidforbrug og kræfttilfælde, der spillede ind, bekræfter Frans Claassen, formand for Task Force Sustainable Soy, en arbejdsgruppe, der koordinerer overgangen, som skal være fuldbyrdet i 2015.

I modsætning til hollænderne har dansk fødevareindustri endnu ikke gjort noget for at finde alternative løsninger. Hos Arla erkender man, at forholdene i Argentina er alvorlige:

»Det her er ikke forhold, vi ønsker«, siger Ulla Nilsson, miljø- og kvalitetsdirektør i Arla.

Alligevel har Arla først planer om at have udfaset argentinsk soja i sin leverandørkæde i 2020, oplyser mejerigiganten.

»Det er ikke realistisk at gøre det hurtigere«, siger hun.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil have undersøgt de hollandske erfaringer.

»Det er vældig positivt, det de har gjort i Holland, det må vi se, om vi kan lære af«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken