Flere fagforbund kræver en ny dansk lov mod mobning

Det er for nemt for arbejdsgiverne at slippe uden om ansvaret. Og for svært at få alvorlige mobbesager afgjort til lønmodtagernes fordel ved domstolene. Det er baggrunden for en usædvanlig alliance i fagbevægelsen, hvor HK/Kommunal og Dansk Jurist- og Økonom Forbund (DJØF) nu opfordrer regeringen til at indføre en ny dansk mobbelov. Begge forbund oplever, at sager om grov mobning på arbejdspladsen er et stort og stigende problem. Men arbejdsmiljøloven er både uklar og upræcis og blottet for sanktioner, når det gælder sager om mobning, mener de to forbund. »Vi har ført masser af mobbesager ved domstolene – men vi har tabt dem alle«, siger Niels Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Kommunal: »Det er næsten en umulig opgave at hjælpe de mennesker, der bliver mobbet af deres chefer eller kolleger, selv om vi ved, at det er dybt ydmygende og smertefuldt og ofte fører til, at mennesker bliver stødt ud af det sociale fællesskab og ud af arbejdsmarkedet«, siger han. Større erstatninger HK/Kommunal har i samarbejde med forbundets advokater udarbejdet et fuldt færdigt forslag til en ny mobbelov. Og det bliver nu sendt videre til justitsminister Morten Bødskov (S). Står det til HK/Kommunal og DJØF, skal en ny mobbelov have to grundpiller: Det skal være dyrere for en arbejdsgiver at se den anden vej, hvis ansatte er udsat for chikane eller mobning på jobbet. Og så skal lønmodtagere og arbejdsgivere dele bevisbyrden i eventuelle erstatningssager. »Den, der bliver mobbet, står i en meget vanskelig situation. Det er nærmest et menneske mod en hel arbejdsplads. Og erstatningerne er ikke værd at nævne. Men det må ikke kunne betale sig for arbejdsgiveren at være ligeglad med det psykiske arbejdsmiljø. Derfor skal det koste penge at se den anden vej, når en lønmodtager er udsat for systematisk mobning«, siger Lars Qvistgaard, formand for de overenskomstansatte i DJØF. En lille sejr i Odense I Frankrig har en stram mobbelovgivning sendt titusindvis af grove chikane- og mobbesager gennem retsmaskineriet. I de franske sager får lønmodtagerne en erstatning svarende til seks måneders løn, hvis de er blevet chikaneret eller mobbet, uden at arbejdsgiveren har taget affære. »Det er efter vores mening en meget passende sanktion«, siger Niels Jakobsen, der mener, at Danmark med fordel kan kopiere den skrappe franske mobbelov. I tirsdags lykkedes det for første gang en lønmodtager at få dømt sin arbejdsgiver til at betale erstatning på grund af en psykisk arbejdsskade. Her blev Odense Kommune i Højesteret dømt til at betale 50.000 kroner til en pædagog, der var blevet chikaneret ud af sit job i en af kommunens børnehaver. »Det er jo næsten ikke engang to månedslønninger, det er simpelthen for lille en erstatning«, siger Niels Jakobsen. Arbejdsgiverne bør også have bevisbyrden Men større erstatninger gør det ikke alene. HK og DJØF vil også have indført en delt bevisbyrde. »I dag er det alene lønmodtagerne, der skal bevise, at de er blevet syge af et elendigt psykisk arbejdsmiljø. Vi så gerne, at arbejdsgiverne fik en del af bevisbyrden, så de på deres side skal bevise, at der ikke er tale om et dårligt arbejdsmiljø«, siger Lars Qvistgaard og henviser til de såkaldte barselssager. For her er der også en delt bevisbyrde, når en virksomhed fyrer en medarbejder, der er gravid. Her skal arbejdsgiveren også bevise, at der ikke er tale om en fyring, der skyldes graviditeten. Arbejdsgivere afviser ny lov Men en delt bevisbyrde er ikke vejen frem, lyder meldingen fra Dansk Arbejdsgiverforening: »En delt bevisbyrde gør det jo ikke lettere at finde ud af, om skaden skyldes forhold på arbejdspladsen«, siger Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening, der heller ikke er begejstret for forslaget om højere erstatninger: »Man kan jo altid diskutere, om erstatningerne er store nok – men den erstatning, Højesteret tilkendte en pædagog tidligere på ugen, ligger inden for det normale billede af, hvordan man udmåler erstatninger i dansk ret«. Men højesteretsdommen har utvivlsomt skærpet virksomhedernes opmærksomhed på sager om mobning. »Og Højesterets dom viser jo, at systemet virker; at man får erstatning, når der er en klar påviselig sammenhæng mellem den psykiske skade og forholdene på arbejdspladsen«, siger Flemming Dreesen.