Der er ikke mangel på Fjällräven-tasker, musikinstrumenter og uglet hår, da de sidste elever kommer løbende forpustede ind ad døren til Sank Annæ Gymnasium i Valby for at nå dagens første undervisningstime.

Hos 1. e står der egentlig studievejledning på skemaet, men i kantinen bliver der tid til en længere diskussion om unges ret til at stemme ved politiske valg.

»Der er sikkert nogle unge, der ikke er kloge nok til at vælge, men det er der jo også mange voksne, der ikke er«, siger 16-årige Erik Lange, mens de andre i rundkredsen nikker bekræftende.

LÆS OGSÅPolitikere åbner for stemmeret til unge

Ligesom klassekammeraterne har han valgt samfundsfag i gymnasiet og er måske en af de unge, der har fået Valgretskommissionen til at anbefale en valgretsalder på 16 år. Kommissionen vil i dag overrække statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) anbefalingen, som sammen med 27 andre punkter skal få flere unge til at tage del i demokratiet.

»Det er supergodt«
Regeringspartierne er positive, og blandt gymnasieeleverne i Valby kan man næsten tale om begejstring.

»Det er da super godt. Det er jo os, der er fremtiden. Hvis der bliver ført dårlig økonomisk politik, er det os, der skal leve med det. Ikke de 80-årige«, siger Philippa Nimet Tokmak, der er 16 år. Ifølge mærket på hendes bluse har hun i hvert fald taget aktivt stilling til atomkraft.

Også Simon Mathiesen er glad. Han blev 18 år et par uger efter valget og ville gerne have haft en stemme.

»Det var da rigtig irriterende. Jeg fulgte ellers meget med«, siger han og understreger, at det kræver mere oplysning i skolen, hvis valgretsalderen skal sænkes.

LÆS ARTIKEL Lærere: 16-årige skal have stemmeret

For gruppen her virker det dog ikke nødvendigt. Selv om Johanne Schmidt-Nielsen (EL) en enkelt gang bliver til »Josephine Schmidt«, og der er meget andet, der fylder i det travle gymnasieliv, ved de godt, hvor de ville sætte krydset.

»Der er mange 16-årige, der er 100 procent klar til at tage det valg, selv om det ofte er mere ideologisk. Men selvfølgelig vil man engagere sig endnu mere, hvis man rent faktisk kan stemme«, siger 17-årige Ida Husmann Knøfler, der ligesom en fjerdedel af gymnasiet ville forære sit kryds til Enhedslisten. Hvis hun altså kunne.

Ligner lort i Netto
Et argument mod en hurtig sænkning af valgretsalderen er, at 16-årige, der bliver valgt til en kommunalbestyrelse, ikke engang selv er myndige, mens de skal vedtage store kommunalbudgetter.

Men den problemstilling giver de unge ikke meget for. Det er nemlig alt for hårdt at være politiker, til at stemmesedlerne ville blive fyldt op af håbefulde unge politikerspirer, lyder det i kor.

»De kan aldrig være sig selv. Hvis Helle lige har købt en Gucci-taske, er hun ’Gucci-Helle’ resten af livet. Og hun kan ikke gå i Netto og ligne lort, for så er hun bare hende den morgensure«, siger Philippa Nimet Tokmak og griner til de andre.

SKRIV Skal 16-årige have stemmeret?

Problemet er nærmere politikerne, der ikke kan håndtere de unge vælgere. »Der er en fare i, at når partierne opdager en helt ny vælgergruppe, vil de føre politik på en irriterende måde, hvor de for eksempel vil snakke SU hele tiden. Det er ikke det, de unge vil have«, siger Simon Mathiesen, der hellere vil høre om miljøpolitik og forholdene i folkeskolen.

Længere henne i kantinen er en anden gruppe ved at bryde op efter at have siddet rundt om en dreng med langt krøllet hår og en slidt guitar i skødet. En flok piger nede ad gangen trøster en hulkende veninde, der netop har fået sin blækregning retur fra matematiklæreren.

Hvis de mindre søskende til kammeraterne i 1. e. fremover skal kunne stemme allerede som 16-årige, kræver det et flertal i Folketinget og en folkeafstemning.

FACEBOOKBliv ven med Politiken