Kombinationen af tårnhøj gæld og haltende indtjening er så farlig en cocktail, at landbruget risikerer at blive den næste bombe under finanssektoren.

Det mener førende økonomiske eksperter, der især frygter, at en fremtidig rentestigning kan trække tæppet væk under erhvervet og sende chokbølger ind i finanssektoren.

»I øjeblikket ser det ud til, at bankerne holder hånden under mange landbrug. Man giver dem nye lån for at sætte dem i stand til at betale de gamle af. Det er selvfølgelig en farlig praksis«, siger Finn Østrup, professor i finansiering på CBS.

»Hvis renten skulle begynde at stige, ville det blive meget svært«, siger han og bakkes op af Per H. Hansen, ekspert i banksektoren og professor på CBS.

»Ganske som på boligmarkedet har der også været en boble i landbrugsjord, der er blevet handlet til meget høje priser. De priser er nu faldet markant, hvilket dels gør nogle landbrug teknisk insolvente og samtidig forringer bankernes sikkerhed. Banker, der har en høj udlånseksponering til landbruget, kan komme i vanskeligheder«, siger han.

Kan blive dyrere
Præcis hvor kritisk situation er, bliver tydeligt, når man dykker ned i tallene.

Fra 2000 til 2010 er landbrugets samlede gæld steget fra 165 til 359 milliarder kroner. Heraf er hele 303 milliarder kroner såkaldt variabelt forrentet gæld, det vil sige gæld, der bliver dyrere for de enkelte landmænd at afdrage, hvis renten skulle tage et spring opad.

I 2010 var landbrugets samlede bruttooverskud 19,5 milliarder kroner. Udgifterne til at afdrage kæmpegælden lagde beslag på 11,1 milliard kroner, altså over halvdelen af bruttooverskuddet, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik.

Tilbage til nyinvesteringer og leveomkostningerne for knap 35.000 landmænd var sidste år således 8,4 milliarder kroner. I gennemsnit blot 240.000 kroner per landmand. En tynd buffer at trække på, hvis renten skulle stige, påpeger Finn Østrup.

Jyske banker i farezonen
Det er især mindre jyske banker placeret i landbrugsområderne, der er eksponeret over for landbruget. En række små jyske banker har lånt helt op til en tredjedel af deres samlede udlån ud til landbrugskunder, fremgår det af en opgørelse udarbejdet af Niro Invest.

I Finanstilsynet bekræfter man, at man i øjeblikket har fokus på bankernes landbrugsudlån.

»Grunden til, at vi har fokus på landbruget, er, at der er en betydelig gæld. Og de sikkerheder, der ligger til grund for den, altså jordpriserne, er faldet meget voldsomt. Derfor har pengeinstitutterne allerede taget store nedskrivninger på området, og der er risiko for, der kommer flere«, siger vicedirektør Kristian Madsen.

Tidligere på ugen tvang Finanstilsynet Vestjysk Bank til at nedskrive bankens udlån med 550 millioner kroner. Heraf var de 309 millioner udlån til landbruget.

Renten er en stor risiko
Ifølge Kristian Madsen er en højere rente en »stor risiko« for landbruget.

»Gælden er så relativt høj, og en meget stor del af den er med variabel rente, så det kan slå relativt tungt igennem. Og det er noget af det, vi inddrager, når vi vurderer et konkret landbrugsengagement«, siger han.

LÆS OGSÅDanskernes modstand mod euroen har aldrig været større

Et af de pengeinstitutter, der er mest eksponeret over for landbruget, er Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, der i 2010 havde 34 procent af sine udlån lånt ud til landbrugskunder. Sparekassedirektør Erik Rasmussen kan imidlertid ikke genkende det dystre billede.

»Vi føler ikke, at landbruget er en bombe under os. Vi har lige haft besøg af tilsynet og er meget fortrøstningsfulde. Vi har nogle særdeles dygtige landmænd, og så er priserne på landbrugets produkter blevet bedre«, siger han.

Eldoradoår
Ifølge Erik Rasmussen har sparekassen kun haft en enkelt landbrugskunde, der ikke kunne klare afdragene på gælden. Det var for nogle år siden.

»De, der får de største problemer, er typisk dem, der har investeret i udlandet. Det er ikke mit indtryk, at de landmænd, der har holdt sig på måtten, har store problemer, selv om de også har foretaget store investeringer«, siger han.

Gældsåget blev oparbejdet i eldoradoårene midt i 00’erne, hvor overoptimistiske landmænd og udlånsaggressive banker spillede sammen om at opbygge kæmpegælden.

I løbet af blot 12 år fra 1995 til 2007 tredobledes prisen på landbrugsejendomme.

Troede på fremgang
Ejendommene blev ganske enkelt belånt i troen på, at priserne ville fortsætte deres himmelflugt, påpeger Finn Østrup.

»Prisstigningerne gjorde bankerne meget ivrige efter at låne penge ud til landmændene. Også for ivrige«, siger han.

LÆS MEREStatsbank brød regler om udbud

Ifølge interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er landbrugserhvervet påvirket meget forskelligt af situationen.

Mens planteavlerne har relativt gode tider på grund af høje kornpriser, er især svineproducenterne spændt hårdt for – blandt andet netop på grund af de høje kornpriser, der gør det dyrt at fodre Danmarks 12 millioner grise.

»Der er en gruppe af landmænd, der sidder med alt for høj gæld og alt for ringe indtjening. Det er bygget som følge af lave priser og tab på blandt andet finansielle kontrakter. Men i forhold til denne gruppe er det generelt sådan, at bankerne har fået lavet fornuftige hensættelser«, siger Carl Aage Dahl, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Der er styr på det
Han afviser dog dommedagsprofetierne.

»Det, at der kommer nogle tab på landbruget, er ikke ensbetydende med, at det bliver et problem for pengeinstitutterne. Jeg kan jo ikke vide, om der et eller andet sted er et pengeinstitut, som ikke har hensat nok, men generelt er min vurdering, at der er styr på det«, siger han.

»Men det er rigtigt, renteniveauet er meget lavt, og vi ved også, at på et eller andet tidspunkt skal den op. Og teoretisk set er det klart, at hvis renten fra den ene dag til den anden tager et voldsomt spring opad, så bliver det svært«, siger han.

I totale tal er Nykredit den klart største långiver til landbruget. De 100 af de i alt 360 milliarder kroner, erhvervet skylder væk, er gæld til realkreditinstitutionen. I alt er 10 procent af kreditkæmpens udlån udlånt til det betrængte landbrug.

Alligevel frygter Nykredit ikke et sammenbrud i landbrugets afdragsevne, siger vicedirektør Poul Erik Jørgensen.

»Som realkreditudsteder har vi førsteprioritet i ejendommene«, siger Poul Erik Jørgensen.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken