Statskassen er for gavmild med at ødsle ud af pengene til kongehuset.

Det mener et stort mindretal i befolkningen.

I en Megafonmåling for Politiken svarer 27 procent, at det ikke er rimeligt, at 342,2 millioner kroner i 2009 gik til udgifter forbundet med kongehuset.

Kritikken er et problem for kongehuset i forhold til dets popularitet, siger Jes Fabricius Møller, lektor i historie på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet.

Historikeren vurderer, at kongehuset »må se med alvor« på dets udgifter.

»Det er mange penge, de får. Kongehuset skal være opmærksom på, at det ikke kommer til at fremstå som nogle, der ødsler med pengene. Men det er også en balancegang. Hvad ville den kulørte presse skrive, hvis ikke Mary klædte sig så flot, som hun gør? Så ville hun blive udsat for kritik«, siger Jes Fabricius Møller.

100 mill. kr. direkte til kongehuset
Af de 342,2 millioner kroner gik 97,6 millioner direkte til kongehuset. De primære omkostninger er personaleomkostninger, der udgør 60 procent af de samlede omkostninger.

Historiker med speciale i kongehuset, Jon Bloch, er mere forbeholden med at give et bud på, om kritikken af de 342 millioner kroner kan være et problem for kongehusets popularitet.

»Den der økonomisnak er svær. Der mangler den del, der handler om indtægt, som man ikke rigtig kan sige noget om. For hvad får man ind i turistindtægter på grund af kongehuset? Og hvad vil det ikke koste samfundet at have en præsident?«, spørger han retorisk.

Har lige fået lønforhøjelse
Samtidig problematiserer han, at den kongelige familie netop har fået en lønforhøjelse på en million kroner.

»Når alle andre må spænde livremmen ind, må kongehuset også. Lønforhøjelse på nuværende tidspunkt er i princippet forkert«, siger Jon Bloch Skipper.

VK-regeringen bevilgede den kongelige familie ekstra midler på sit finanslovsforslag for 2012, og det har den nye regering valgt at holde fast i.

Erhvervsfremme og national branding
Ifølge Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og ekstern lektor ved Københavns Universitet, er debatten om de økonomiske udgifter til kongehuset »helt hen i vejret«.

»De 0,4 milliarder er et meget lille beløb i forhold til, hvad jeg mener, man får ud af det. Først og fremmest at man har et symbol på samhørighed, som stort set alle kan støtte op omkring. Og i forhold til den reklame, som kongehuset genererer i udlandet«, lyder vurderingen.

Men hvad får vi reelt igen for de penge?

»Det kan man ikke gøre op konkret. Vi har endnu ikke set nogen udregninger, der redegør for det. Men det giver noget erhvervsfremme og national branding«, siger historikeren.

Samme opfattelse har tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K).

»Der er ingen tvivl om, at det, at kongehusets medlemmer står i spidsen for erhvervsfremstød, gør, at der bliver åbnet døre, der ellers ikke ville blive åbnet for vores eksportmarkeder. Det betyder mere, end mange danskere forstår«, siger hun.

Enhedslisten: 77 er et godt tal
Argumenter om, at udgifterne til kongehuset kommer tilbage til staten på den ene eller anden måde, bider ikke på Enhedslistens finans- og erhvervsordfører Frank Aaen

»Jeg synes, at kongehuset får for mange penge. Det er en forældet institution, der ikke har noget at gøre i et demokrati, fordi vi har et statsoverhoved, der ikke er valgt, men er født til at være det«, siger han.

Hvorfor har I så stemt for en finanslov, der giver penge til kongehuset?

»Det er jo fordi, det er en gammel skade. Man kan ikke lave hele finansloven om på ét år. Sætter man det som betingelse for at stemme for finansloven, kan man ligeså godt melde sig ud af dansk politik«.

Hvad siger du til, at 77 procent af danskerne bakker op om monarkiet?

»Vi har altid været klar over, at kongehuset har haft en relativ stor opbakning i befolkningen. Vi er de eneste, der er konsekvent imod, så 77 procent er ikke et dårligt tal for os i forhold til, at 93 procent af Folketinget siger ja til kongehuset. Selvfølgelig vil vi ikke afskaffe det lige så brutalt som efterlønnen. Vi vil gå med til en aftrædelsesordning, hvor kongehuset kan vænne sig til et mere almindeligt liv«, siger Frank Aaen.

Lene Espersen: Pengene kommer rigeligt tilbage
Tidligere udenrigsminister Lene Espersen er ikke i tvivl om, at de penge, som danskerne bruger på kongehuset, kommer rigeligt tilbage.

»Jeg tror ikke, der er lavet empiriske undersøgelser af, hvad kongehuset indbringer i knitrende penge. Men det er min klare opfattelse, at det er en meget indbringende forretning for Danmark at have et kongehus«, siger Lene Espersen og fortsætter:

»Når dronningen er med ude, rydder det alle tv-flader i de lande, hun besøger. Danmark bliver brandet på helt unik vis. Det vil være meget vanskeligt for nogen at påstå, at vi ikke får fuld valuta for vores kongehus. De giver en stor ekstra markedsværdi for os, når vi er i udlandet. Den interesse, som det danske kongehus udviser for erhvervslivet, er meget unik. De arbejder for Danmarks sag med et meget stort engagement. Jeg synes bestemt, at de er hver en krone værd«.

51 procent af de penge, kongehuset får, går til udgifter i livgarden, garderhusarregimentets hesteeskadron og kongeskibet Dannebrog. Det finder 17 procent i Megafonundersøgelsen urimeligt.

FACEBOOKBliv ven med Politiken