Annonce
Danmark 9. feb. 2012 KL. 03.00

Forsvarstop kendte til høje fangetal

Den øverste forsvarsledelse vidste også, at antallet af irakiske fanger var mere end 198, som Folketinget havde fået at vide.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En officer i forsvarets øverste ledelse bekræfter nu, at Forsvarskommandoen allerede i 2007 var klar over, at danske soldater havde taget langt flere irakiske fanger end 198.

Det tal blev ellers oplyst i et svar fra daværende forsvarsminister Søren Gade (V) til Folketinget i april 2007. Og det blev gentaget 13 gange i svar til Folketinget frem til december 2010. Det rigtige tal – mindst 500 – kom først for en dag i december 2011 i en redegørelse fra forsvarschef Knud Bartels.

»Tallet 500 var lige så nyt for mig som for andre, men det er rigtigt, at vi i 2007 var klar over, at der var stor variation i tallene. Variationen gik dog ikke fra 200 til 500, som jeg erindrer det«, siger generalmajor Henrik Røboe Dam, der i dag er chef for Flyvertaktisk Kommando.

Bindeled til ministeriet
Han sad i 2007 i Forsvarskommandoens operationsstab og var bindeleddet mellem Forsvarsministeriet og Hærens Operative Kommando (HOK), når der skulle besvares spørgsmål til Folketinget.

Daværende forsvarschef Jesper Helsø har ellers sagt, at han ikke har nogen erindring om antallet af fanger på det tidspunkt.

Søren Gade økonomiserede med sandheden.

Peter Viggo Jakobsen, militærekspert

Politiken beskrev i går, hvordan et hidtil hemmeligholdt notat oplyser, at daværende chef for HOK, Poul Kiærskou, i april 2007 gav ordre til at fjerne netop tallet 500 fra et udkast til svar til Folketinget og i stedet angive 198, fordi det var i overensstemmelse med tidligere oplysninger fra hæren.

LÆS MEREHemmeligt notat: Hærchef beordrede officerer til at lyve om irakiske fanger

Henrik Røboe Dam, bad du i april 2007 Poul Kiærskou om at skrive det lave tal i svaret til Folketinget?

»Jeg har ikke bedt om et konkret tal, men jeg har ikke yderligere kommentarer, for nu skal det her jo belyses«, siger generalmajoren med henvisning til, at regeringen er på vej med en kommission om Irakkrigen.

Artiklen fortsætter efter forsvarsredaktørens analyse:

Redaktør: Papkassenotatet er alvorligt for forsvaret

Tal kan være langt større
Samtidig erfarer Politiken, at tallet på omkring 500 irakiske fanger kan vise sig at være meget større. I hvert fald har en undersøgelsesgruppe i forsvaret sidste år undersøgt på over dobbelt så mange sager. Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) mener, at Irak-kommissionen bør se på alle sager.

I hæren siger kilder, at der var rod i opgørelsen af antallet af fanger længe før 2007, og at hæren flere gange i forbindelse med svar til Folketinget bad Forsvarskommandoen om en klar definition på, hvad en fange var, men forgæves.

Med de nye oplysninger rykker sagen vildledning af Folketinget helt tæt på Søren Gade, mener militæreksperten Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

»Søren Gade økonomiserede med sandheden for ikke at fortælle Folketinget, hvordan det stod til i Irak. VK-regeringen var gået i krig i Irak på et smalt flertal og ønskede ikke den åbne debat«, siger Peter Viggo Jakobsen.

BAGGRUNDSkandale på skandale rammer det danske forsvar

Han siger, at ministeriet skabte usikkerhed nede i systemet ved f.eks. at sige, at danskerne ikke måtte tage fanger. Det skulle briterne eller irakerne selv gøre, selv om danske soldater ledte operationen:

»Man lavede krumspring og så breder tvivlen sig. Det undskylder naturligvis ikke, at man laver om på tallene, men det viser, at problemet begynder oppefra i systemet. Og det havde givet mere respekt, hvis ministeren dengang havde sagt det, som det var: Vi har et problem med de fangetal«.

Personalesag åbnet
Forsvarsministeriet har efter fremkomsten af notatet om ændring af fangetallet i 2007 åbnet en personalesag mod Poul Kiærskou og en anden officer, der dengang var i HOK.

Poul Kiærskou er i dag Danmarks militære repræsentant i Nato og nummer tre i forsvarets rangfølge. Han ønsker ikke at kommentere sagen.

Søren Gade har ikke reageret på Politikens henvendelser.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe