»Hvor langt skal man gå for at hjælpe en mand dømt for drabsforsøg?«.

Spørgsmålet stilles i dagens Politiken af 29-årige Marlene Duus, der i 2008 blev maltrakteret med et jernrør og kastet ud fra tredje sal.

Hun overlevede mirakuløst og er i dag - tre år og omfattende operationer senere - 50 procent invalid og hjerneskadet.

KRONIKENFår offeret også en chance til?

Gerningsmanden - hendes ekskæreste - fik seks års fængsel, men blev bare to år senere set på åben gade.

»To år efter overfaldet, mens jeg kæmper med en svær depression, får jeg et opkald fra en forfærdet veninde. Voldsmanden er set på gaden i København. Jeg er i chok og ringer straks til anklageren, som ikke ved, hvad der foregår«, skriver Marlene Duus.

LÆS MEREJalousi bag kvindes fald fra altan

I dag er gerningsmanden i lære hos stjernekokken Claus Meyer. »Som belønning for at have afsonet halvdelen af en i forvejen alt for kort straf«, skriver kronikøren.

»Kære Claus Meyer. Tænker du mon på, at når der er en voldsmand, er der også et offer et sted? Tænker du på dine tre døtre, når du hører min historie? Når du hjælper ham, forstår du så, hvordan jeg føler mig straffet og ydmyget yderligere?«, skriver Marlene Duus.

Hun har mareridt hver eneste nat, hun lever med angst, er vred og frustreret. Og samfundets behandling af den dømte, gør kun situationen værre.

»Har kriminelle fortjent en chance til? Ja, men skal offeret føle sig ydmyget og glemt, når det sker? Skal offeret som minimum ikke selv være godt på vej videre?«, spørger hun.

DEBATKommenter indlægget