»Det er få mennesker, der kan modstå en god comté«, siger Claus Meyer, hvortil fængselsinspektøren svarer: »Nå. Men jeg vil sige, at det kan jeg godt«. Netop den udveksling er sigende for programmet ’Restaurant bag tremmer’, hvor Claus Meyer møder en for ham ukendt virkelighed, som handler om temmelig meget andet end surdej og hjemmedyrkede grøntsager. Det første afsnit af dokumentarserien, der blev sendt aftes, skildrede Claus Meyer, som han gik og forberedte sig på mødet med de indsatte. Det var ikke just noget flatterende portræt. Flere steder fremstår han arrogant og hævet over projektet, som da han spørger sin 8-årige datter til råds om, hvordan han skal tackle fangerne, og hvad han skal sige til de indsatte, når han møder dem. Selv om tanken sikkert er sød, kommer det til at fremstå, som om forbryderne er at ligne med børn. »Sig til dem, at jeg synes, det er sejt at være røver«, var i øvrigt hendes bud. Dårlig presse Jamie Oliver har gjort noget lignende før, men projektet som sådan fejler ikke noget; som leder af en succesrig virksomhed er det et godt initiativ at ville gøre noget for at klæde de hårde kriminelle bedre på til en fremtid uden for fængslet, end fængslets sløjd- eller syværksteder kan.
Og Meyers kommentar om, at det først og fremmest føles som tab af liv, når han ser på de indsatte i Vridsløselille, er da også programmets kerne: via surdej, hjemmedyrket grønt og god smag at give de indsatte smag på livet igen.
