Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Politiet vil afhøre lillesøster i drabssag

Dommer fængsler tre drenge efter den dødelige vold mod pensionist i Munkebo.

Gem til liste

Det var tilsyneladende hævn, som i weekenden fik to drenge til at tæve løs på en pensionist i Munkebo med en golfkølle.

Den 72-årige mand blev fundet liggende død på sit badeværelse søndag morgen, og i Retten i Odense har en af drengene mandag fortalt, at de ville straffe ham.

Angiveligt havde pensionisten pillet ved den ene drengs lillesøster, og det fik drengene til at gå i aktion.

Pigen er ikke afhørt endnu
Påstanden er noget af det, som politiets efterforskere nu skal undersøge nærmere.

»Vi har ikke nået at afhøre pigen endnu«, siger vicepolitikommissær Jack Liedicke fra Fyns Politi til Ritzau.

Politiet har sigtet de tre drenge, der er 15, 16 og 18 år, for drab i forening.

LÆS OGSÅSigtet dreng: 72-årig blev straffet for at have befølt min lillesøster

Men efter at have hørt forklaringen fra den 16-årige og set på politiets oplysninger fastslår dommeren, at der er begrundet mistanke om vold med døden til følge mod de to ældste.

Desuden mener dommeren, at der er en begrundet mistanke om, at den 15-årige har gjort sig skyldig i medvirken til farlig vold.

Den 15-åriges rolle bestod tilsyneladende i at holde vagt ved døren, mens de to andre overfaldt pensionisten.

Alle tre er blevet varetægtsfængslet til 16. april efter grundlovsforhøret.

16-årig: »Vi ville bare snakke med ham«
»Det var ikke det, vi ville. Vi ville bare snakke med ham«, sagde den 16-årige i retsmødet ifølge eb.dk.

To af dem har kæret afgørelsen om fængsling til Østre Landsret, oplyser Jack Liedicke.

De to på 15 og 16 år anbringes på særligt sikrede institutioner for unge lovovertrædere, mens den 18-årige placeres i et arresthus.

LÆS OGSÅ Mor til drabssigtet 15-årig fra Munkebo: Min søn må stå til ansvar

Overfaldet på pensionisten er sket lørdag. Det var hjemmehjælperen, som fandt ham liggende død på badeværelset søndag morgen.

Han blev slået med en golfkølle, som den ene af drengene havde med sig, og han blev også slået og sparket.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb