Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 12. apr. 2012 KL. 12.39 opdateret 12. apr. 2012 KL. 13.08

Dansk krigsskib befrier 12 gidsler fra piratskib

'Absalon' har været involveret i ny episode ud for Afrikas Horn.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

International piratjagt


Antallet af piratangreb ud for Østafrika har været et stort problem for skibsfarten. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

To danske søfolk fra rederiet Shipcraft har været holdt som gidsler i holdt som gidsler i 838 dage, inden de blev løsladt.

Det danske krigsskib Absalon befrier 12 gidsler fra et piratmoderskib ud for Afrikas Horn.

16 formodede pirater er tilbageholdt.

Absalon tog kontrollen over piratskibet i dag uden brug af væbnet magt, skriver Søværnets Operative Kommando på deres hjemmeside. Ligeledes er ingen kommet til skade.

De 12 gidsler er fra henholdsvis Pakistan og Iran og har været tilbageholdt på piratmoderskibet igennem en måned. De har afgivet vidneforklaring på Absalon og er blevet sejlet hjem.

Anden aktion inden for kort tid
Det er anden gang inden for kort tid, at Absalon befrier gidsler ud for Somalias Kyst.

Seneste aktion var 27. februar, hvor et moderskib blev standset, og to gidsler omkom i forbindelse med aktionen.

Her blev 17 formodede pirater tilbageholdt.

LÆS MEREDansk krigsskib befrier 18 gidsler

Danske myndigheder vil nu undersøge, hvorvidt der er mulighed for retsforfølgelse af de formodede pirater, som er tilbageholdt på det danske krigsskib.

Ved sidste aktion endte Absalon med at sætte de 17 formodede pirater i land på en strand i Somalia, fordi det ikke lykkedes at finde et land, der ville indlede en retssag mod piraterne.

LÆS MEREDansk krigsskib sætter pirater fri i Somalia

Frømænd, militære politifolk, menige konstabler og sergenter om bord på de danske krigsskibe, har tidligere udtalt, at de er trætte af, at de gang på gang må sætte pirater i land efter at have taget dem til fange.

FACEBOOKBliv ven med Politiken