Kameraerne blitzer og samtlige af de omkring 250 fremmødtes øjne følger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso, da de træder ind i Ceremonisalen på Københavns Universitet.

Ingen har bedt den ivrige mumlen under de høje lofter om at forstumme før de to dukker op. Alligevel breder en forventningsfuld stilhed sig et minuts tid inden de ankommer og tager plads på forreste række.

Uden at man bemærker det, trækker PET folk op foran dørene for at sikre, at ingen ubudne gæster kommer ind til debatmødet, hvor de to toppolitikere blandt andet skal forklare, hvilken vej de mener EU skal gå, for at medlemslandene igen kan opleve økonomisk vækst.

LÆS MEREFrançois Hollandes sejr markerer et nybrud i EU

Derudover skal debatmødet handle om, hvad deler og skiller medlemslandene, hvilke reformer der er nødvendige, og om viljen til at arbejde videre som en union er til stede i de enkelte lande og i deres befolkninger.

Under både Helle Thorning-Schmidt (S) og José Manuel Barroso taler står det klart, at de to er enige om, at løsningen på Europas udfordringer er mere og ikke mindre EU.

To mænd i to aldre tror mere på EU
Da salen fem kvarter, fire taler og seks spørgsmål fra publikum senere bryder op og overlader statsministeren og formanden for EU-kommissionen til det talstærke presseopbud, går to mænd ud i eftermiddagssolen med mere tro på EU, end de gik ind med.

Den ene er 45-årige Peter Forsmann, der er kommet, fordi han ikke følte, at han vidste nok om EU.

»Det var vældig interessant. Der var både gode spørgsmål og svar. Jeg er lidt mere for EU, end jeg var før«, siger han.

Også 19-årige Christian Danielsen, der går i 3.b på Gladsaxe Gymnasium og er taget med sin klasse til debatmødet, er blevet inspireret af de to fremtrædende politikere.

»Jeg føler mig mere for drømmen om et forenet EU. Mere for kombinationen af det meget danske og en europæisk føderation«, siger han.

LÆS MERES-profil kæmper videre for kvindekvoter i EU

Især pointen om, at et lille land med få millioner indbyggere ikke har meget at skulle have sagt overfor et land på over en milliard har fået ham til at indse, at Europa har brug for EU for at kunne begå sig en globaliseret verden.

EU oplever sit Titanic-øjeblik
Rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, byder velkommen og overlader derefter den overdådige talerstol, der med sine guldovertrukne udskæringer er en konge værdig, til en af sine professorer, Rebecca Adler-Nissen, fra Institut for Statskundskab.

Professoren kalder Helle Thorning-Schmidt for den mest europæiske statsminister Danmark har haft og taler blandt andet om, at EU lige nu oplever et 'Titanic'-øjeblik, fordi krisen udfordrer unionens eksistensberettigelse, så hele projektet risikerer at gå til bunds.

Samtidig lægger hun vægt på, at hun det økonomiske samarbejde, krisen har skabt, ikke havde været muligt før den brød ud.

Hun høster klapsalver fra en lyttende tilskuerskare, der tæller både halvskaldede hoved og hipsterkasketter, og hvor mange nuancer af hudfarver er repræsenteret.

»Vi har brug for en europæisk dimension«
José Manuel Barroso taler i sine næsten 20 minutter på talerstolen engageret for et forenet og åbent EU, som nok skal overkomme den store udfordring, det bliver at skabe vækst, men som samtidig tilbyder den eneste vej frem for medlemsstaterne.

»Alle medlemslande har brug for den europæiske dimension. Medlemsstaterne bliver irrelevante, hvis de vil være sig selv og ikke investerer i et styrket EU. Løsningen er altid mere Europa, ikke mindre«, siger han.

For eksempel mener Barroso, at klimaindsatsen kun giver mening, hvis landene i Europa koordinerer deres indsats.

Helle Thorning-Schmidt slog fast, at hun tror på EU's overlevelse, og at de sidste måneders handlekraft i unionen beviser, at dens politikere er i stand til at træffe de nødvendige beslutninger.

LÆS MERE65.000 unge danskere har mistet jobbet under finanskrisen

Men hun lægger samtidig ikke skjul på, at krisen langt fra er ovre.

»I disse måneder prøver vi at ryste det Europa, som I skal arve. For at vi kan håndtere krisen, kræver det, at medlemslandene samarbejder, indgår kompromiser og forener deres evner, så vi kan opnå fuld ildkraft«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Studerende ville vide, hvor EU skal hen - Thorning er svar skyldig
Efter talerne blev der tid til i alt seks spørgsmål fra salen. Der var fem udenlandske spørgere, der ville vide alt fra, hvordan EU vil sikre, at der er job til alle højtuddannede, til hvorvidt EU vil få en fælles klimapolitik.

En ung spanier spørger Helle Thorning-Schmidt, hvordan hun som socialdemokrat kunne stemme for hjælpepakken til Grækenland og fire andre rejser sig pludselig med et banner, hvor en stor mand, der skal symbolisere EU, er i færd med at tygge sig igennem en masse små mænd.

Hun understreger i sit svar, at EU ikke har skabt den græske krise, og at landet må og skal have styr på økonomien for at komme på fode.

Græske  udvekslingsstuderende var mødt op for at spørge Helle Thorning-Schmidt, hvordan hun kunne stemme for hjælpepakken til Grækenland. Foto: Finn FrandsenLÆS OGSÅDF vil tvinge Bødskov til at tage stilling til tysk-fransk grænsekontrol

Den eneste danske spørger, en ung jurastuderende mand, vil gerne vide, hvor Helle Thorning-Schmidt ser EU om ti år.

»Jeg kommer til at skylde dig et svar på det spørgsmål. Lige nu vil europæere ikke have en stor debat om selve institutionen, de se ændringer i deres hverdag, de vil se flere nye jobs«, siger hun som forklaring på, hvorfor hun ikke kan byde ind op EU's fremtid i dag.

Debatmødet var arrangeret af København Universitet, EU i Danmark, det danske EU-formandskab og Politiken. Det var fjerde og sidste arrangement i en række debatter om EU. Tidligere har blandt andet Margrethe Vestager og Eva Kjer Hansen diskuteret EU-emner med europæiske politikere.

Det slutter med lange klapsalver tyve minutter senere end planlagt.

FACEBOOKBliv ven med Politiken