Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 24. apr. 2012 KL. 13.33

Unicef Danmark dropper tv-reklame efter stor regnefejl

Organisationen påstod fejlagtigt, at der hver dag dør mere end 5.000 børn af diarré og dehydrering.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Unicef Danmark overdriver antallet af børn, når de siger, at 'mere end 5000 børn dør hver dag, som følge af diarré og dehydrering' i deres tv reklame. Det kan DR2-programmet Detektor nu afsløre.

Og det er ikke en lille fodfejl, fordi FNs Børnefond Unicef er nemlig selv én af de primære kilder til de rigtige tal, som de faktisk betales af FN for at lave. Men de har bare ikke kunne finde rundt i deres egne tal, siger de til Detektor, og har derfor brugt gamle tal, som er direkte misvisende.

Gamle estimater er flere gange blevet opdateret
Da UNICEF Danmark lavede reklamen i sensommeren 2011 brugte de deres egen statusrapport fra 2007, som gav estimater på antallet af børn der dør af diarré ud fra data indsamlet fra 2000 til 2006. Ifølge den er der rigtig nok knap 2 millioner børn under fem år, der hvert år dør af diarré, svarende til ca. 5.000 børn om dagen.

Men siden da har de flere gange opdateret estimater med nyere data.

I Maj 2010 offentliggjorde de nye estimater fra 2008, som viste, at der der var tale om ca. 3.600 børn, der dør om dagen af diarré, og den 28 februar 2012 kom de igen med nye estimater ud fra tal fra 2011. Her var tallet igen faldet. Nu er det nede på omkring 3.300 børn om dagen.

Sådan lyder forklaringen nu fra Unicef Danmarks informationschef Karin Aaen.

Unicef Danmark: En menneskelig fejl
»Vi har bestemt ingen interesse i at manipulere med tallene eller overdrive dem. Der er simpelthen tale om en menneskelig fejl, og det er dybt kritisabelt«, siger Karin Aaen til Detektor.

Og det er Karin Aaen ikke den eneste, som mener. Det gør overlæge, professor og ekspert i Global Health, Morten Sodemann, også:

»Det er kritisabelt på den præmis, at de er sat i verden for at levere opdaterede tal på, hvad der er dødsårsagen og hvor skal vi lægge vores investeringspenge og forskningspenge fremover. Derfor er det en alvorlig fejl, for de er ikke en ligegyldig lille partner i det her«, siger Morten Sodemann til Detektor.

Nu har Unicef Danmark pillet reklamen af
Men hvordan kan organisationen, som selv kalder dem selv for verdens mest magtfulde børneorganisation, begå sådan en stor fejl?

»Det er der heller ikke nogen god forklaring på, kun at Unicef er en stor organisation, og at talfolkene og eksperterne ikke sidder i kommunikationsafdelingen«, forklarer Karin Aaen til Detektor.

Efter Detektors henvendelse til Unicef Danmark har de valgt at pille reklamen af, og understreger nu, at det ikke vil ske igen:

»Det er som sagt dybt beklageligt, og derfor har vi også taget reklamen af. Men der er jo stadig omkring 3.000 børn, der dagligt dør, så derfor vil vi selvfølgelig stadig lave kampagner. Men vi kommer ikke til at lave fejlen igen«, understreger Karin Aaen til Detektor.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

nyheder@pol.dk