Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 28. apr. 2012 KL. 12.45 opdateret 28. apr. 2012 KL. 13.19

Terrormistænkte fængslet i 26 dage

Politiet har sigtet tre personer for ulovlig våbenbesiddelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Grundslovsforhøret I Københavns Dommervagt af tre terrormistænkte mænd endte i dag med, at de alle tre blev varetægtsfængslet i 26 dage - herad de første 12 i isolation.

De tre er sigtet for ulovlig køb, besiddelse og fragt af to AK47-rifler.

Den ene, jordanske MMS, erkender sin skyld, mens de to andre, tyrkiske CO og danske RHR, nægter.

LÆS OGSÅ Våbenkøb førte til anholdelse af terrormistænkte

Mændene, der er henholdsvis 22, 23 og 21 år, blev alle anholdt i går.

Ifølge anklageskriftet havde MMS og CO dagen forinden købt rifler og ammunition af en ukendt mand på Hareskov Station. Natten over opbevarede det indkøbte i CO's bil, hvorefter de om morgenen mødtes med RHR på Herlev Station.

Her blev våben og ammunition udvekslet. Senere samme dag slog politiet til mod de tre og anholdt dem.

PET: Mistænkt for at forberede terrorhandling
Ud over de konkrete sigtelser efter paragraf 192A i straffeloven for ulovlig våbenbesiddelse, skrev Politiets Efterretningstjeneste i en pressemeddelelse i går, at de tre er mistænkt for »at have været i færd med at planlægge en terrorhandling«.

Derfor krævede anklager Dorit Borgaard i dag, at grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre. Et krav, som dommervagten efterkom.

I en pressemeddelelse undstreger Borgaard, at ulovlig våbenbesiddelse måske ikke er det eneste, som de tre fængslede bliver sigtet for:

»De tre blev sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen, men vi har taget forbehold for, at der kan komme nye sigtelser«, siger hun.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken