København og Frederikshavn. Der er ikke mange byer, som ender på -havn i Danmark, selvom vi har adskillige havne langs kysterne.

Måske er det ikke noget, du tænker over i det daglige, men rent faktisk er der en historisk forklaring på, hvorfor så få danske byer ender på -havn.

»Det har noget at gøre med stednavnenes væsen. Stednavne er dannet af de mennesker, som har levet i nærheden af den lokalitet, der har navnet. Og de navngav efter, hvad de syntes var vigtigt,« fortæller ph.d. og lektor på Institut for Navneforskning på Københavns Universitet Peder Gammeltoft til videnskab.dk.

Den kolde og hornagtige
Ifølge Peder Gammeltoft var det vigtigere for tidligere generationer at fortælle udefrakommende, at der var handel i en by frem for en havn.

Derfor er der også langt flere bynavne, som har endelsen -købing. Som eksempelvis Ringkøbing, Sakskøbing, Rudkøbing, Nykøbing.

Ved at se på byers endelser kan man finde ud af, hvor gammel byernes historie er. Nogle af de ældste danske stednavne ender på -ing.

Det er for eksempel Kolding og Herning, der betyder henholdsvis ’den kolde’ og ’det hornagtige’.

Ældre navne ender ofte på -sted, -lev eller -um. Det er jernaldernavne fra år 300 til 800.

En by som Thisted er eksempelvis sat sammen af gudenavnet Tyr og endelsen -sted, som bare betyder sted.

Rup og drup er populære
Nogle af de mest populære bynavne ender dog på enten -rup eller -drup. I Danmark findes omkring 3.000 stednavne med de endelser.

Byer som Tåstrup og Pederstrup kan derfor føres tilbage til vikingetiden og middelalderen.

»Vi ved ikke, hvad endelsen -rup og -drup betyder, andet end at det er bebyggelse normalt udflyttet fra en ældre enhed. Tit er -rup og -drup sat sammen gamle nordiske navne eller navne på kristne helgener. Vi har for eksempel Høje-Taastrup, hvis forled er sammensat med det før-kristne nordiske navn Thorstein,« fortæller Peder Gammeltoft.

-rup og -drup stammer fra den ældre endelse -torp, der bare betyder ’lille bebyggelse’.

76 af de 81 købstæder, Danmark havde i 1970, er opstået i middelalderen - nogle enkelte helt tilbage i vikingetiden.

Ribe er den ældste
Interessen for byernes historie kunne ses allerede i 1000-tallet, hvor den tyske historiker Adam af Bremen i 1070 skrev, at der i Danmark fandtes »meget store byer«.

Landets ældste by Ribe, som menes at være opstået mellem 704 og 710. Roskilde (ca. 980), Odense (ca. 988), Århus og Aalborg (begge 900-tallet) er også nogle af landets ældste byer.

Begrebet byer har man dog kendt til i næsten 10.000 år fra højkulturer i Mellemøsten og ved Middelhavet. Men først i 700-tallet blev de første byer skabt i Nordeuropa.

Navnet København er en blanding af to betydninger. I den tidlige middelalder var København et lille fiskerleje med navnet Haffnn. Men handlen da tog til, og i 1281 blev den til købmændenes havn (Køpmanne Haffnn).

FACEBOOKBliv ven med Politiken