I dag bliver der holdt meget mindre øje med, hvordan det står til med natur og miljø, end der gjorde for blot få år siden.

Når det gælder vandmiljøet - i vandløb, søer, grundvand og til havs - er overvågningen blevet reduceret med omkring 40 procent siden 2007. Også overvågningen af naturen på land er gået tilbage.

Det bekymrer både kommunale miljøfolk, eksperter og landbruget.

Svært at følge virkningen af indsatser
De advarer samstemmende om, at det gør det svært at vurdere virkningen af de indgreb, der sættes i værk for at forbedre natur og miljø, ligesom det bliver sværere at bedømme, om der er behov for yderligere tiltag.

»Dybest set handler det om, hvorvidt man kan dokumentere en effekt af de investeringer, samfundet foretager i at forbedre naturen. Virker det? Overvågning gør os også klogere på, hvordan man bedst griber ind fremadrettet«, siger Kurt Nielsen, leder DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Centret hed tidligere Danmarks Miljøundersøgelser og står for det faglige indhold i det nationale overvågningsprogram Novana, som omfatter natur på land, vand- og luftmiljø.

»Novana er presset. Jeg kan ikke genkende de 40 procent, men der er skåret ned«, siger Kurt Nielsen.

De 40 procent drejer sig alene om vandmiljøet og er beregnet af de kommunale teknik- og miljøchefers organisation, KTC.

Udgifter til miljøovervågning gået ned
Ifølge KTC brugte amterne og staten tilsammen 405 millioner kroner om året på overvågning af vandmiljøet før 2007. Så blev amterne nedlagt, og staten overtog hele opgaven, som den nu bruger 250 millioner kroner om året på.

»Nedskæringen er meget forunderlig, fordi den sker, samtidig med at vi skal gennemføre en kæmpe indsats til milliarder af kroner for vandmiljøet«, siger KTC’s formand, Torben Nøhr, med henvisning til de nye vandplaner, der skal forbedre tilstanden i vandløb, søer og kystvande.

»Vi har brug for at se, om det nytter noget. Når vi har restaureret et vandløb og fjerner spærringer i det og foretager andre indsatser, er det vigtigt at kunne se, om vandløbet så får det bedre«, fortsætter han.

Ifølge Torben Nøhr er der stor frustration i de kommunale miljøafdelinger over den manglende overvågning.

Landbruget bekymret
Bekymringen deles af landbruget, hvis udledninger spiller en stor rolle for både natur og vandmiljø.

Landbruget har kritiseret det faglige grundlag for vandplanerne. I brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer siger miljø- og energidirektør Niels Peter Nørring, at et solidt fagligt grundlag og en løbende overvågning er »altafgørende«.

»Det er et problem, at overvågningen og indsamlingen af data er blevet reduceret. For os er det tvingende nødvendigt med solidt datagrundlag både for at vurdere, om der er behov for en indsats, og for at se, om man får den effekt, man forventer«, siger han.

MILJØKONTROL.  Overvågningen af vandmiljøet er ramt af nedskæringer i kontrollerne. Arkivfoto: Peter Hove Olesen.Minister afviser kritik
Kurt Nielsen fra DCE peger på flere fremtidige opgaver, der kræver et godt datagrundlag.

De nuværende vandplaner tager for eksempel ikke højde for effekten af klimaændringerne. Det skal med i den næste udgave, som kommer i 2015.

Dertil kommer et EU-direktiv om havområderne, som der også skal fastsættes miljømål for.

For to år siden udarbejdede DCE for egne midler en rapport om biodiversiteten i Danmark.

Det var det år, hvor tilbagegangen i artsrigdommen skulle have været stoppet – en officiel målsætning for både Danmark og EU.

Centret vurderede, at der manglede et overblik, men måtte selv finansiere opgaven uden for det statslige overvågningsprogram.

»Det var et større arbejde, for vi gennemgik alle de vigtige økosystemer. Men vi mangler stadig data for nogle af sjældne arter, og vi mangler at få identificeret perlerne i den del af naturen, som endnu ikke er kortlagt. Hvis vi ikke ved, hvor de er, risikerer vi, at de forsvinder«, siger Kurt Nielsen.

Målet om at standse tilbagegangen i biodiversiteten er nu udskudt til 2020.

Miljøminister tilfreds med naturovervågningen
Nedskæringen skete under den gamle regering, men den nuværende regering har ingen planer om at øge overvågningen af miljø og natur. Den har »et tilfredsstillende niveau«, skriver miljøminister Ida Auken (SF) i en mail.

»Programmet lever op til de forpligtelser, vi har i forhold til EU’s vandrammedirektiv. I dag har vi fokus på at overvåge mere intelligent, og vi sætter ind de steder, hvor vi mener, der er behov«, fortsætter hun.

Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, vil imidlertid tage sagen op over for regeringen.

»Er det holdbart at bruge så få ressourcer på miljøovervågning i Danmark, når vi siger, at vi vil have en vidensbaseret miljøpolitik? Vi bremses jo af, at der er ting, vi ikke ved nok om. Vi må sikre, at vi har tilstrækkelig overvågning«, siger Per Clausen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken