Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 7. maj. 2012 KL. 14.58

Borgmester: »Jeg skal ikke undskylde det, men når man kigger tilbage, så var kommunerne ikke oppe i højeste gear«

Skanderborg Kommune førte tilsyn med misbrugsanklaget opholdsted 13 gange.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde, mener ikke, at Skanderborg Kommune har handlet urigtigt i en sag, hvor en institutionsleder står anklaget for seksuelle overgreb mod flere børn.

Kort fortalt handler sagen, som DR's nyhedsmagasin 21Søndag i går bragte op, om, at der gentagne gange har været indberetninger om, at lederen af et opholdssted i den tidligere Lunderskov Kommune har begået seksuelle overgreb på flere børn, der var anbragt på stedet.

LÆS OGSÅSeksuelt overgreb på 11-årig blev væk under kommunesammenlægning

»Jeg vil sige, at når man kigger på det her, så kunne Skanderborg godt have lukket opholdsstedet på grund af samarbejdsvanskeligheder i 2009. Men der er ingen kommuner, der over for os der har fremlagt mistanke om seksuelt misbrug. Det siger vores egne kontroller også. Da vi får mistanke til, at der er foregået seksuelle overgreb, får vi stedet lukket på en time«, siger Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde.

Samarbejdsvanskeligheder er vel ikke det største problem i denne sag?

»Da vi fik overdraget sagen fra det daværende Vejle Amt 1. januar 2007 fik vi at vide, at vi skulle have fokus på samarbejdet med lederen, som amtet havde haft problemer med. Derfor intensiverede vi opsynet«

Du siger, at I 'ikke har fået nogle indikationer på', at der er problemer. Hvordan kan I ikke have fået det?

»De kommuner, som har haft deres børn anbragt på bostedet, siger samstemmende, at de ikke har nogen mistanke. Herning kommune, der har haft børn anbragt, har heller ingen ting. Og vi har lavet opsyn sammen med vores nabokommune, og har ikke funder problemer med lederen eller stedet«.

OVERBLIK De seneste mange års overgrebssager

Der har været flere indberetninger. Hvordan kan de ikke være dukket op?

»Ved overdragelsen fra Vejle Amt har vi heller ikke mistanke om, at der var seksuelt misbrug. Jeg vil ikke tale mig bort fra det. Når man får sagen rullet op, så er der ikke nogen, der er uberørt af, hvad sagen handler om. Hvis noget kunne være bremset tidligere ved overgangen til Skanderbog Kommune eller i det gamle amt, så er det ulykkeligt«

Der er en tidligere medarbejder, der laver en indberetning om, at den er galt på bostedet. Hvad med de papirer, som udtrykker bekymring for forholdene?

»Vi kan ikke sige os fri for et stykke papir, hvor en medarbejder kommer med en række beskrivelse af stedet, der er svære at kigge på i dag«.

LÆS OGSÅTidligere institutionsleder varetægtsfængsles i fire uger

Papiret har været væk, og er først dukket frem for nylig igen.

Hvad kan I gøre for, at det her ikke sker i fremtiden?

»Der er rigtig godt styr på det område i dag. Vi har dobbelt så mange ansatte som tidligere, og der er i dag et øget fokus på dokumentation, handlingsplaner og skriftlighed i forhold til tidligere. Før var der mere fokus på relationer og dialog og det pædagogiske arbejde. Der er sket en radikal udvikling«.

Hvorfor havde ikke ikke styr på det noget før?

»Det er et område, vi har rigtig godt styr på i dag, og jeg ville ønske, vi også kørte 100 procent, da vi fik overdraget opgaven 1. januar 2007«

Hvorfor var I ikke 100 procent klar?

»Jeg skal ikke undskylde det, men når man kiger tilbage, var kommunerne ikke oppe i højeste gear til at begynde med efter kommunalreformen. Alting blev lagt sammen mange steder fra, nye ledere, nye opgaver og nye systemer. Og så kan der ske fejl«

Er det på grund af reformen, at det her er sket?

»Pilen peger stadig på de kommuner, der har haft børnene anbragt, og på den kommune, der har huset institutionen. Og det er os, der har huset institutionen og ført tilsyn. Jeg kan kun begræde, hvis fagligheden ikke har været helt i top fra starten«

FACEBOOKBliv ven med Politiken