Millioner af skattekroner fra EU, der skulle være gået til at støtte danske landmænds indkomster, havner i stedet i den danske statskasse og hos kommuner landet over.

Politiken har de seneste dage beskrevet, hvordan en lang række private virksomheder, der intet har med landbrug at gøre, udnytter et hul i reglerne og snupper en bid af landbrugsstøtten. Men en gennemgang af listen over de 50.000 danske modtagere viser, at hullet også udnyttes af offentlige instanser.

26 kommuner, 2 regioner samt statslige styrelser som Kystdirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen var sidste år blandt landets største modtagere af støtte fra den såkaldte enkeltbetalingsordning, som er den største post på EU’s budget.

LÆS OGSÅ Golfbaner, lufthavne, hoteller og spejdere får landbrugsstøtte

»Det er ganske enkelt skævt i forhold til den oprindelige tankegang bag støtten« siger Danmarks tidligere landbrugskommissær i EU Mariann Fischer Boel.

Hovedformålet med enkeltbetalingsordningen er at »at sikre en større stabilitet i landbrugernes indkomst«, og ifølge EU-kommissionen skal pengene »udelukkende anvendes til at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard«.

Lektor og studieleder fra EU-studies på Roskilde Universitet Kennet Lynggaard siger: »Det har aldrig været meningen, at offentlige instanser som kommuner og styrelser skulle have del i landbrugsstøtten«.

Fængsler på støtten
Alligevel kan kommuner og statslige styrelser helt lovligt suge støttemidlerne til sig. Reglerne siger nemlig, at så længe man ejer en stribe land og besidder de nødvendige betalingsrettigheder – og i øvrigt overholder en række krav til pasningen af området – kan man få støtte.

Samlet får den danske stat næsten 10 millioner kroner og er dermed suverænt den største danske modtager af landbrugsstøtte fra EU. Nummer to – en af landets største landbrugsvirksomheder, Bregentved Gods – får 6 millioner kroner.

LÆS OGSÅ Novo får landbrugsstøtte til gård med forsøgsdyr

Staten får blandt andet 3 millioner kroner i støtte gennem Kriminalforsorgen, der driver landbrug i en række åbne fængsler over hele landet. Skov- og Naturstyrelsen tager førstepladsen med 5,4 millioner kroner i støtte – hovedsageligt for store statsejede landområder med permanent græs.

Blandt de største kommunale modtagere er Herning, Ishøj og Middelfart Kommuner, der hver får i omegnen af et par hundrede tusinde kroner årligt.

I Herning modtager kommunen støtte til en stribe græsarealer spredt over hele kommunen. Og Middelfart får blandt andet støtte for en dyrehave på halvøen Hindsgavl, fortæller Thorbjørn Sørensen, teknik- og miljødirektør. Han medgiver, at det er kontroversielt for en kommune at få landbrugsstøtte:

FOTO: Her ender landbrugsstøtten

»Ser man benhårdt på, hvad formålet er med landbrugsstøtten, er det vel ikke landbrug at drive en dyrehave, og en kommune skal jo ikke drive landbrug, så det er fair nok at stille spørgsmål til det. Men det er en indviklet diskussion, fordi støtten jo forpligter os til at passe på naturen – så der er positive sider af det«.

EU-kommissionen vil dog forhindre, at ikke-aktive landmænd får del i landbrugsstøtten. Ifølge landbrugskommissærens talsmand er kommissionen netop nu på vej med en såkaldt negativliste for at begrænse antallet af offentlige modtagere.

FACEBOOKBliv ven med Politiken