Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 9. maj. 2012 KL. 15.41

Børneporno med datter giver 8 års fængsel

En 31-årig mand fra Aalborg fremstillede børneporno med sin egen datter som offer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En 31-årig mand fra Aalborg er i dag idømt otte års fængsel for blandt andet at fremstille børneporno med sin egen datter som offer, skriver Nordjyske.dk.

Dommen er faldet ved Retten i Aalborg, hvor den 31-årige nordjyde havde valgt at tilstå sine ugerninger, som fandt sted, mens pigen var tre til fire år gammel.

Sagen drejer sig ifølge Nordjyske om knap 4.000 børnepornografiske billeder og knap 200 filmsekvenser.

236 billeder og 10 videoer var børneporno, hvor offeret var den 31-åriges datter.

Skammer sig
Ifølge TV2/NORD skal manden betale pigen 150.000 kroner i erstatning samt betale sagens omkostninger, og han må ikke have børn under 18 til at bo hos sig fremover.

Anklager Mette Hansen krævede manden fængslet i ikke under ti år, mens den 31-åriges forsvarsadvokat mente, at en straf på seks til syv år ville være passende.

Forsvarsadvokaten sagde i sin procedure, at manden skammer sig, og den 31-årige erkender, at han er pædofil og ønsker at komme i sexoligisk behandling. Han er tidligere dømt for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse af to af sin tidligere samlevers niecer.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau