Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 10. maj. 2012 KL. 22.01

Seks fængslet for tsunami af indbrud i Danmark

International indbrudsbande har ifølge politiet arbejdet intenst under togter på Sjælland.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Jeg har ikke hørt om større sager om indbrudskriminalitet.

Karl Erik Agerbo

Seks mænd fra det, politiet anser for at være en international indbrudsbande, som har hærget i Danmark, er blevet fængslet.

De blev pågrebet under en storstilet politiaktion, hvor både danske og tyske politibetjente ransagede flere adresser på Sjælland og tre steder i Berlin, heriblandt en guldsmed, der havde tyvegods fra danske ofre liggende.

14 mennesker blev anholdt. Og nu er fem af dem varetægtsfængslet i fire uger, mens en sjette skal sidde bag tremmer i to uger, mens sagen efterforskes.

LÆS ARTIKELPolitiet finder kilovis af guld og sølv efter omfattende aktion

Blandt de fængslede er indbrudsligaens formodede bagmand, en 33-årig serber. Hans makker, en mand fra Rumænien, blev fængslet tirsdag. Han blev ifølge Ekstra Bladet pågrebet med fire landsmænd, da han kørte mod Tysklan i en kassevogn fyldt med helt nye cykler til en værdi af 150.000 kroner.

Mange af de anholdte betegnes af politiet som herboende udlændinge og som omrejsende kriminelle fra Østeuropa.

Særgruppe bag 100 sigtelser
Bag optrevlingen af indbrudsligaen står politiets særlige Task Force Indbrud - på dansk Indsatsgruppe Indbrud - som siden marts har arbejdet på at standse banden.

Alle de 14 anholdte sigtes af politiet for omfattende indbrudskriminalitet begået i hele landet. Foreløbigt er der rejst 100 sigtelser mod gruppens medlemmer. De knyttes til omkring 50 indbrud.

Men politiet venter, at der vil blive rejst langt flere sigtelser mod den internationale indbrudsbande, som efterforskerne nu mener at have standset.

Tilrejsende indbrudstyve på togt
Ifølge politiet har udlændinge, der bor i Danmark og som har hjulpet tilrejsende kriminelle med at begå indbruddene, skriver Ritzau.

»De kommer typisk rejsende i grupper på tre til fem personer, der får stillet bil til rådighed, får et sted at bo og får udpeget områder, hvor det er lukrativt at begå indbrud«, siger Karl Erik Agerbo til nyhedsbureauet.

»Jeg har ikke hørt om større sager om indbrudskriminalitet«, fastslår han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken