Anbringelsen af kriminelle grønlændere i Anstalten ved Herstedvester i Danmark kan nu ende helt til tops i retssystemet.

Thorkild Høyer, advokat for en af de omkring 20 indsatte grønlændere i Herstedvester, har anmodet om, at hans klients anbringelse kommer for Højesteret.

Det sker, efter at Grønlands Landsret for nylig besluttede, at manden, der i dag er 42 år, fortsat skal sidde forvaringsdømt på ubestemt tid i Herstedvester – langt fra Grønland og derfor uden mulighed for jævnlig nær kontakt med sine fem børn.

»Og hvis vi ikke får lov at få sagen til Højesteret, søger vi direkte til Strasbourg«, siger Thorkild Høyer med tanke på Menneskerettighedsdomstolen.

Ingen lukkede fængsler i Grønland
Den cirka 50 år gamle ordning med at sende hårdt kriminelle grønlændere i tidsubestemt forvaring i Danmark skyldes, at der ikke er lukkede fængsler i Grønland.

Men i årtier har ordningen været kritiseret for at krænke de indsatte grønlænderes ret til kontakt med deres familie.

’Dobbeltstraf’ har kritikken lydt.

Fængselsinspektør kritiserer
Så sent som i marts var det fængselsinspektøren i netop Herstedvester, Hans Jørgen Engbo, der i Politiken kritiserede ordningen.

Fængselsinspektøren fandt det ligefrem »overvejende sandsynligt, at Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ville tabe en sag om krænkelse af de grønlandske indsattes ret til respekt for deres familieliv og privatliv«, som han forklarede med henvisning til Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Ifølge den har indsatte ret til respekt for familielivet.

LÆS MEREFængselsinspektør til angreb på grønlænderordning

»Og det er jo ret indlysende, at når man tvangsdeporteres omkring 4.000 km væk i en helt anden kultur, er det svært at opretholde kontakt til familie«, som fængselsinspektøren, der også er ekstern lektor i straffuldbyrdelsesret på Københavns Universitet, tilføjede.

Fem børn i Grønland
Advokat Thorkild Høyer er helt enig med fængselsinspektøren.

»Hans betragtninger er fuldstændig rigtige«, siger Thorkild Høyer, der mener, at han i det konkrete tilfælde har en særlig god sag, når han slår på, at deporteringen til Danmark umuliggør familieliv for klienten. Den 42-årige grønlænder har nemlig fem børn i alderen 8 til 17 år, som han jævnligt har telefonisk kontakt med.

»Det, der ofte er sagen med grønlandske anbragte, er, at når de kommer hertil, er deres familieliv fuldstændigt ødelagt. Men i det her tilfælde er der et familieliv, og så har staten altså en forpligtelse til at beskytte det familieliv, så godt staten overhovedet kan«, siger han.

Ingen prøveløsladelse
Den omtalte grønlænder blev i 2005 dømt til anbringelse på ubestemt tid i Herstedvester for trusler, krænkelse af offentlig myndighed og forsøg på manddrab.

I januar i år nåede Aasiaat Kredsret frem til, at han skulle prøveløslades med krav om, at han undergiver sig afvænningsbehandling for alkohol og euforiserende stoffer.

Anklagemyndigheden ankede dog prøveløsladelsen, og i sidste måned fastslog Grønlands Landsret, at han fortsat skal være »anbragt på ubestemt tid« i Danmark.

Vil vinde i menneskerettighedsdomstolen
Endnu ved advokat Thorkild Høyer ikke, om Højesteret vil tage sagen op, og før alle nationale retsinstanser er forsøgt, kan sagen ikke blive ført til Menneskerettighedsdomstolen.

Men kommer den på et tidspunkt til Menneskerettighedsdomstolen, tror Thorkild Høyer, at hans klient vil have gode muligheder.

»Ja, jeg tror nok, at man i Strasbourg lægger mere vægt på retten til familieliv«, siger han og tilføjer: »Det er da klart, at der kan være en situation, hvor man i en kortere periode må sige, at du må underkaste dig en behandling i Danmark, men staten skal være meget aktiv for at sikre, at familielivet siden hen kan blive opfyldt«.

Lukket anstalt på vej i Grønland
En planlagt etablering af en lukket anstalt i Grønland i senest 2013 er et par gange blevet udskudt på grund af tvivl om udgifterne til byggemodningen og anstaltens placering.

Førstnævnte er nu løst, og der arbejdes i Grønland på at lave et såkaldt kommuneplantillæg med efterfølgende arkitektkonkurrence.

»Og hvis det kører efter den plan, skulle det kunne være færdigt i 2017«, oplyser kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann.

FACEBOOKBliv ven med Politiken