Et af regeringens mest centrale lovforslag på sundhedsområdet bliver nu en sag for konkurrencemyndighederne.

Det ny forslag tvinger de private sygehuse at købe en forsikring, der dækker udgiften, når et privathospital skal betale erstatning til en fejlbehandlet patient. Hidtil har det offentlige samlet regningen op.

Men forslaget tvinger kun privathospitalerne til at tegne en sådan forsikring. Speciallæger og andre private udbydere af sundhedsydelser slipper for den ekstra udgift og kan stadig sende regningen videre til regionerne.

Ekstra udgift
Det er et klokkeklart eksempel på en ulovlig konkurrencefordel, mener markedschef Jakob Scharff fra Dansk Erhverv, der fører sagen for privathospitalernes og de private klinikkers forening.

»Privathospitaler og speciallægeklinikker konkurrerer i høj grad om de samme patienter. Nu får privathospitalerne så en ekstra udgift i forhold til konkurrenterne. Privathospitalerne får flere omkostninger, og i værste fald vil det her føre til, at flere af dem må dreje nøglen om. Derfor retter vi nu en formel skriftlig henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fordi vi mener, at forslaget strider mod den danske konkurrencelovgivning«, siger Jakob Scharff.

LÆS OGSÅMinister lover diagnose eller privathospital

Regeringens lovforslag er tredje og sidste led i en række tiltag, der ifølge sundhedsminister Astrid Krag (SF) skal gøre op med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) »favorisering« af de private sygehuse.

Løkke blev i årevis beskyldt af SF, S og Enhedslisten for at forgylde de private sygehuse med for høj betaling af ideologiske årsager, mens hovedpersonen selv forsvarede sig med, at han udelukkende havde øje for at fjerne lange ventelister på behandling.

Rigsrevisionen konkluderede i en beretning, at Løkke havde sikret de private sygehuse en unødig høj betaling.

Priser bliver kulegravet
Siden voksede den sag yderligere, da det blev afsløret, at Sundhedsministeriet ikke havde udleveret alle de dokumenter om betalingen, som rigsrevisor ønskede. Den tidligere formand for de konservative Lene Espersen fik en næse for at have afgivet et forkert svar i Folketinget i sagen.

Så da den ny regering trådte til sidste efterår, stod det såkaldte opgør med favoriseringen af privathospitalerne højt på dosmersedlen. Hidtil har den sat gang i en kulegravning af blandt andet betalingen til privathospitalerne og fjernet fradraget fra arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

I sidste uge sendte regeringen så lovforslaget om patienterstatninger i høring. Og de private sygehuses talerør er klar til at slide skosålerne tynde på Christiansborg indtil høringsfristen 11. juni.

»Det er klart, at vi vil tage fat i sundhedspolitikerne og gøre dem opmærksom på, at man med det her forslag risikerer at tage livet af en hel branche, der skaber tusindvis af arbejdspladser. Vores advokater ser også på, om der er andre juridiske veje, vi kan gå, for at få ændret forslaget«, siger Jakob Scharff, der er ekspert i offentligt og privat samarbejde.

Regionerne, der driver de offentlige sygehuse, vil spare omkring 80 millioner kroner om året på udgifter til patienterstatninger, hvis lovforslaget bliver vedtaget. De penge kan så blive brugt på bedre behandling af patienterne, lyder det fra regeringen. De private sygehuse har selv for halvandet år siden foreslået selv at betale udgifter til patienterstatning.

»Men vi mener bare, at forslaget bør ændres, så alle private udbydere af sundhedsydelser får samme vilkår«, siger Jakob Scharff fra Dansk Erhverv.

I Sundhedsministeriet medgiver kontorchef Julie Cederholm, at »der kan være en mulighed for, at det er konkurrenceforvridende, at privathospitalerne får en udgift, som privatpraktiserende speciallæger fritages for«.

»Men selv da er det ikke ensbetydende med, at det er ulovligt. Vi har under arbejdet med lovforslaget talt telefonisk med Konkurrencestyrelsen om det spørgsmål. Det kan godt være lovligt, hvis man har en god begrundelse, og det mener vi, at vi har. Vi har valgt at fritage speciallægerne, fordi de har en overenskomst med regionerne, som dermed kan stille de samme kvalitetskrav til speciallægerne, som de stiller inden for det offentlige sundhedsvæsen. Vi har sendt lovforslaget i høring, og nu må vi se, hvordan Konkurrencestyrelsen og andre vurderer det«, siger Julie Cederholm.