Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 28. maj. 2012 KL. 09.03 opdateret 28. maj. 2012 KL. 09.17

Pirater bag gidseltagning af dansk sejlerfamilie meldes anholdt

Politiaktion i Somalia fører til anholdelse af syv pirater.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Somalisk politi har anholdt syv formodede pirater, der er mistænkt for at stå bag gidseltagningen af en sejlerfamilie på fem fra Kalundborg og deres to gaster sidste år.

Det oplyser somaliske sikkerhedsstyrker til nyhedsbureauet AFP, skriver Ritzau, og det samme melder SomaliaReport.

De syv danskere var på en to år lang jordomsejling, da de 24. februar 2011 blev taget som gidsler nordøst for øen Socota ved Afrikas Horn. De sad fanget i 194 døgn.

LÆS OGSÅSejlerfamilie: Jeg ville ønske, at vi aldrig var sejlet ud

Anklaget for mord
Sikkerhedsstyrkerne har beslaglagt automatvåben og maskinpistoler.

Blandt den anholdte er en mistænkt ved navn Mohammed Hassan også kaldet 'Dhafoor', som menes at være næstkommanderende til piraten Isse Yulux.

Dhafoor og Yulux menes at stå bag tilfangetagelsen af den danske familie, som blev sat fri for, ifølge piraterne selv, mellem to og fire millioner dollar, skriver SomaliaReport.

Nye anklager mod Dhafoor
Dhafoor er også anklaget for at stå bag bagholdsangreb og mordene på fem medlemmer af Puntlands regerings sikkerhedsstyrker, samt for at såre yderligere elleve i marts 2011 under et forsøg på at befri de danske gidsler.

LÆS OGSÅPirater truede med at dræbe dansk sejlerfamilie

Ifølge SomaliaReports seneste oplysninger er Dhafoor anklaget for at være investor i en gruppe, der angreb og dræbte fire amerikanere ombord på fartøjet SV Quest.

Myndigheder: Ingen sårede eller dræbte
Ifølge myndighederne blev ingen såret eller dræbt under operationen, som fandt sted i morges.

»Ingen er såret, ingen er dræbt og tropperne er i byen fredeligt«, siger minister Khalif Issa Mudan, som er i Hafun, hvor operationen ifølge SomaliaReport fandt sted.

Adgangen til det fjerne kystområde i Hafun er ikke nem. Lokale har lavet alliancer med piratgrupper og har udviklet et udpræget fjendskab mod regeringen i Puntland. De lokale anklager regeringen for ikke at sørge for de mest basale fornødenheder.

Pirater i området har stadig hundredvis af sejlere som gidsler, og er også begyndt at begive sig ud i landbaserede kidnapninger.

LÆS OGSÅPirater slår i stigende grad til på land

FACEBOOK Bliv ven med Politiken