Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 28. maj. 2012 KL. 12.51

DMI: Det var dén sommer - i hvert fald for nu

Var varmen varet ved, havde det været en katastrofe, siger DMI.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dagen i dag skal nydes i det fri, for fra i morgen bliver det en ganske anden vejrtype, der rammer Danmark.

Mens vi i den seneste uges tid har fundet sommerkjoler og shorts frem, er det i den kommende tid tilbage til det langbenede, når temperaturerne falder markant og regnbyger trækker ind over landet.

Hele ugens vejr vil være mere eller mindre ensartet med temperaturer omkring 13-15 grader, overskyet og byger.

»Ja, det er klassisk dansk sommervejr - i den dårlige ende«, siger vagthavende meteorolog fra Danmarks Meteorologiske Institut, Jørn Thomsen, til politiken.dk.

Ingen tegn på bedring
Han husker på, at det ikke er usædvanligt, at man får en god forsommer eller et par gode uger i foråret, som for eksempel sidste år, hvor april måned viste sig fra sin bedste side.

FAKTASådan er juni

»Det var dén sommer, ja. Men forhåbentlig kommer der flere i den kommende tid«, siger Jørn Thomsen.

Men hvornår?

»Indtil videre er der ingen klare tegn på, at det bliver markant bedre. Overhovedet«, siger Jørn Thomsen, men peger på, at det kan være, at vejret bliver »lidt mindre slemt«.

Tørke kunne være end i katastrofe
Jørn Thomsen påpeger, at det ikke kun er dårligt, at der kommer lidt regn. Særligt i de østlige egne af landet er det særdeles tørt, og havde det fortsat kunne det være blevet intet mindre end »katastrofalt«.

»Så man skal ikke kun ynke over, at det regner. Det er også godt for noget«, siger meteorologen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken