Tilliden til andre mennesker bliver langsomt nedbrudt. Og selvværdet, selvværdet forsvinder.

Sådan lyder reaktionen fra næstformanden i Tabuka, landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Sisse Bøgild, på en voldsom tvangsflytning af pigen Amy, som blev dokumenteret på video.

SE VIDEO af kommunens voldsomme tvangsflytning af 11-årig

»Jeg har set det mere end en gang, men jeg synes, det er rigtig groft«, siger hun om videoklippet, som politiken.dk har offentliggjort.

»Jeg tænkte, da jeg så det: De voksne hører ikke efter. Det er bare ikke i orden, at man laver den slags overgreb«.

LÆS OGSÅ Kommune anmeldt til politiet for børnevold

Følger med resten af livet
Pigen Amy var blevet fjernet af Næstved Kommune med fysisk magt fra en plejefamilie, hvor hun havde boet 11 måneder. En plejefamilie, som huns selv beskriver som det eneste sted, hun har følt sig elsket, siden hun blev adopteret af en dansk familie for tre år siden.

Vil hun huske denne episode?

»Hun vil huske det altid. Det kan jeg sige, for jeg har selv været udsat for noget, der ligner. I dag er jeg 50 år, så man skulle tro, jeg ikke tænkte på det længere, men det stopper ikke«, fortæller Sisse Bøgild.

Når hun som barn skulle se sin mor, foregik det på samme måde, fortæller hun. Politiet hentede hende mod hendes vilje, og det gik ikke stille for sig.

»Jeg har brækket næsen på en politimand, brækket fingeren på en politimand, og ja, jeg har også sparket en af dem i nosserne engang, fordi de ville gøre det på samme måde«, fortæller hun roligt.

Overgrebene mod os...
Derfor er Sisse Bøgild også glad for, at en video som den af Amys tvangsflytning kommer frem.

»Det er virkelig på tide, at de overgreb, det offentlige begår over for os, at det kommer frem i lyset. Det nytter jo ikke noget, at staten tager ansvaret fra forældre, hvorefter staten også begår overgreb«.

Hvilken konsekvens har det at blive udsat for den slags?

»Det har altid den konsekvens, at man holder op med at stole på nogen. Man kan ikke blive ved med at tro på, at der er mennesker, der vil en det godt. Det vil de jo ikke, det kan man jo se. Og lige meget hvad man gør og siger, så bliver man ikke hørt. Lige meget om man siger det pænt, om man råber og skriger og slår, ingen hører efter«.

»Det kan ikke undgås, at på et tidspunkt, så tænker man, at man ikke er noget værd. Det er konsekvensen. Selvværdet er der bare ikke til sidst«.

Ikke behov for distance
I forhold til sagen om Amy er der særligt en enkelt formulering fra kommunens side, der har fået Sisse Bøgild og »os i Tabuka« til at »se rødt«.

Det drejer sig som indstillingen fra Næstved Kommune, hvor det anbefales, at Amy har brug for et opholdssted med professionelle voksne, der følelsesmæssigt kan distancere sig, lyder det.

»Det er en af de ting, der går igen for os alle sammen. Alle, der er med i Tabuka, er enige om, at det er de tætte relationer, der er helt afgørende. Ligegyldigt hvilken relation du har til de mennesker, der vil give dig råd i tilværelsen, så skal du kunne mærke, at de vil dig. Ellers er du bare en ting, eller som pigen også selv siger, et stykke legetøj«, siger hun.

LÆS OGSÅ Amy: »Kommunen tror, jeg er et legetøj«

Derfor er det misforstået at tro, at et barn med problemer, har brug for distance, slår Sisse Bøgild fast.

Tal med dem i øjenhøjde
Hun er også forarget over, at Amy ikke i højere grad er blevet hørt fra kommunens side.

»Ofte er børn faktisk mere realistiske end voksne i forhold til, hvad deres problemer er, eller hvad de har behov for. Alle de børn, jeg møder i den situation, de kan godt fortælle, hvad de har behov for, hvis ellers man taler dem i øjenhøjde«, konstaterer hun.

LÆS FØRSTE KAPITEL I HISTORIEN OM AMY Den er helt gal...