Formanden for Dyreetisk Råd, Peter Sandøe, har spillet en dobbeltrolle i forbindelse med et stort udredningsarbejde under Justitsministeriet om den rekordhøje pattegrisdødelighed.

Sandøe har ledet arbejdet, der skal granske årsagerne til, at 25.000 smågrise hver dag dør i den intensive avl i danske svinestalde.

Men samtidig har formanden, der rådgiver regeringen i dyreetiske spørgsmål, spillet en nøglerolle i udarbejdelsen af en rapport om netop svineavl, der er bestilt og betalt af svineindustrien.

Dyrenes Beskyttelse er målløs
Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Videncenter for Svineproduktion, der er direkte ansvarlig for svineavlen i Danmark, et skotsk universitet og Center for Bioetik og Risikovurdering på Københavns Universitet, hvor Peter Sandøe er daglig leder.

Målet med rapporten er at »fremskaffe resultater til gavn for dansk svineindustri« og »påvirke politikere«, fremgår det af projektets hovedkontrakt, som Politiken er i besiddelse af.

»Jeg er målløs. Peter Sandøe burde have værnet om sin uafhængighed. Det her gør ham utroværdig som formand for Dyreetisk Råd«, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Rejser tvivl om habilitet
Dansk svineindustri er under anklage for målrettet at have fremavlet en so, der får så mange smågrise, at den ikke selv kan passe dem, og derfor sulter de eller fryser ihjel. Ifølge forvaltningseksperter rejser dobbeltrollen alvorlig tvivl om Sandøes habilitet.

»Der er flere ting, som taler for inhabilitet eller i hvert fald et interessesammenfald, der er så uheldigt, at ministeriet bør overveje, om han er den rette til opgaven«, siger Sten Bønsing, lektor ved Aalborg Universitet, mens Søren Mørup, professor ved Aarhus Universitet, peger på, at Sandøe burde have informeret Justitsministeriet om kontrakten.

Erkender manglende information
Peter Sandøe, der har været formand siden 1992, erkender, at han ikke har informeret ministeriet om kontrakten.

»Jeg skulle have sendt et brev, hvor der stod, at jeg gerne ville gøre opmærksom på, at der kunne være en interessekonflikt her«, siger Sandøe, som mener, at han godt både kan granske svineindustrien og samtidig være involveret i et projekt bestilt og betalt af den.

»Det mener jeg godt, at man kan. Hvis man har en tilstrækkelig armslængde, hvilket jeg personligt sikrede mig via en skriftlig samarbejdsaftale«, siger han.

Har ikke selv fået penge
Sandøe har ikke personligt modtaget penge fra svineindustrien, men det center, han er leder for, har modtaget 64.107 kroner til aflønning af en medarbejder i forbindelse med projektet.

I alt har Videncenter for Svineproduktion betalt over 600.000 kroner til forskerne i projektet.

I januar afleverede Sandøes arbejdsgruppe en redegørelse for pattegrisdødeligheden til fødevareminister Mette Gjerskov (S). Redegørelsen anbefaler, at det ikke er nødvendigt at gribe ind over for svinebranchens avlsmetoder.

Fødevareministeren kunne godt have ønsket sig, at »sagen havde været bedre oplyst«; »Men jeg har ikke nogen grund til ikke at have tillid til Peter Sandøe«, skriver Mette Gjerskov i en mail.

FACEBOOKBliv ven med Politiken