Det er en stor tillidserklæring til dansk økonomi, at Nationalbanken nu kan afsætte statsobligationer med en negativ rente.

Det mener senioranalytiker i Nordea Jan Størup Nielsen, der understreger, at det sker på en trist baggrund i Sydeuropa.

»Det er en kæmpe tillidserklæring til dansk økonomi og den måde, vi i lang tid har styret de offentlige finanser«, siger Jan Størup Nielsen.

Får penge for at låne penge
Det er første gang nogensinde, at Nationalbanken har solgt statsobligationer med en negativ rente, hvilket betyder, at investorerne reelt betaler penge for at låne penge til den danske stat.

Der er tale om to-årige statsobligationer med en rente på minus 0,08 procent.

Men hvem er det, der vil betale penge for at låne penge ud. Umiddelbart lyder det som en skidt forretning.

»Der findes masser af forvaltere både herhjemme og i den store verden, og de kan ikke bare have deres penge liggende i kontanter. De er nødt til at placere dem et sted, og når man her er i den ekstreme situation, at de er villige til at betale penge for at have dem stående, er det udtryk for, at deres fokus er på at få pengene igen«, siger Jan Størup Nielsen.

LÆS OGSÅNationalbank låner for første gang penge til minusrente

Han peger på, at den spanske stat i dag også har haft en auktion af statsobligationer med en løbetid på 12 måneder, hvor renten endte over fem procent.

Her skal den spanske stat altså betale investorerne fem kroner for hver 100 kroner, som Spanien låner, mens den danske stat tjener penge på det samme.

»I princippet har der været nogle forvaltere, som i dag har kunnet vælge mellem at låne penge til den spanske stat i 12 måneder til en rente på fem procent eller til Danmark og faktisk skulle betale for det. Og alligevel er der nogle, der vælger at låne til Danmark«, siger Jan Størup Nielsen og fortsætter:

»Det er virkelig udtryk for, at man regner Danmark for en sikker havn, mens der er en vis sandsynlighed for, at man ikke får pengene igen, hvis man låner dem til den spanske stat. Derfor må Spanien betale fem procent i rente for at låne penge, mens vi faktisk får penge for at låne penge«.

Ikke for private
Nordeas senioranalytiker understreger, at det ikke er en god forretning for almindelige investorer at investere i statsobligationer med en negativ rente.

»Så var det bedre at gemme dem under hovedpuden eller sætte dem i banken«, siger Jan Størup Nielsen.

Til gengæld er det en god forretning for den danske stat.

»Lige nu stiger den offentlige gæld, fordi vi har underskud på de offentlige budgetter, men vi kommer ikke til at betale mere i rente, fordi vi har den her ekstreme situation. Så staten sparer en masse penge ved at have så historisk lave renter. Og det smitter også af på boligejerne, hvor renterne også sætter bundrekorder. Det er den afledte effekt af det her, så indirekte kommer det også de danske boligejere til gavn«, siger Jan Størup Nielsen.

Hvorfor låner staten så ikke bare en masse penge lige nu?

»Det gør vi også i stor stil. Nationalbanken udsteder alt, hvad den kan. I princippet har de skaffet pengene til at finansiere hele dette års underskud, og de også langt med at finansiere underskuddet i 2013. Lige nu henter vi penge på de finansielle markeder, selv om vi ikke skal bruge dem lige nu, fordi vi udnytter, at renterne er historisk lave«, siger Jan Størup Nielsen.

Efterlyser finanspolitisk samarbejde
Han understreger, at han finder den aktuelle situation i Sydeuropa særdeles trist, selv om dansk økonomi for tiden på nogle parametre nyder godt af krisen.

Samtidig efterlyser han handling fra EU's stats- og regeringsledere og de europæiske centralbanker.

»Vi har været inde i en ond spiral, hvor de europæiske ledere har halset bagefter markederne. Hver gang man har lukket ét hul, har man opdaget et nyt. Det har tæret på tilliden«, vurderer Jan Størup Nielsen.

»I sidste ende er man nødt til at lave et tættere finanspolitisk samarbejde, hvor man accepterer, at man i et møntfællesskab bliver nødt til at hæfte solidarisk for hinanden. Her kunne euroobligationer være en del af løsningen, for lige nu er det bare de svageste led, der bliver angrebet, fordi man ikke har en finanspolitisk union«, mener Jan Størup Nielsen.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken