Når socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen siger, at han vil fortsætte kampen for at få offentliggjort PET's notat om ham, er det en gratis melding.

For Justitsministeriet vil fastholde politikerens tavshedspligt, også efter at ombudsmanden har bedt det genoverveje, om det er berettiget, vurderer lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing.

Henrik Sass Larsen vil højst få lidt videre rammer for at udtale sig, når ministeriet nu tvinges til at nedskrive sin afgørelse i stedet for den mundtlige afgørelse, Sass hidtil selv har måttet fortolke.

LÆS OGSÅOmbudsmanden udtaler alvorlig kritik af to ministerier i Sass-sag

»Jeg tror, ombudsmandens indskærpning betyder, at embedsmændene skal se at få pålægget på skrift, som det skulle have været oprindeligt, så han (Sass, red.) kan blive fuldstændigt klar over, hvad han må sige, og hvad han ikke må sige«, siger Sten Bønsing.

»Jeg kan ikke forestille mig, at de ændrer på rammerne. Måske får han lidt friere rammer, men jeg tror ikke, det kommer til at rykke på noget i deres afgørelse«, siger han.

Vil beskytte PET's interesser
Årsagen til, at Justitsministeriet næppe ændrer på sin overordnede vurdering, er, at ministeriet vil søge at beskytte PET's mulighed for at holde hemmeligheder.

Og her vil en offentliggørelse af PET's notat om sikkerhedsvurderingen af ministeren skabe et uheldigt fortilfælde i andre sager.

DOKUMENTATIONLæs Henrik Sass Larsens redegørelse

»Det handler om nogle procedurer om, hvordan man bliver sikkerhedsgodkendt og så videre, og jeg vil tro, at de sager helt generelt opfattes som så følsomme, at man ikke vil rykke på det«, siger Sten Bønsing.

Afgørelse kan domstolsprøves
Ifølge ombudsmandens notat er det uklart, om Sass Larsen overhovedet kan pålægges tavshedspligten - ombudsmanden kan kun notere sig, at han »ikke har tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte myndighedernes vurdering«.

Dermed er der kun to muligheder tilbage, hvis Sass Larsen fortsat vil have offentlighed om notatet, selv efter Justitsministeriets sandsynlige afslag.

LÆS OGSÅHenrik Sass: Jeg er meget tilfreds med ombudsmandens afgørelse

Den første mulighed er, at ombudsmanden kan kigge på sagen igen, når Justitsministeriet får tavshedspligtens nærmere rammer skriftliggjort. Giver det ikke pote, er der kun rettens vej.

»Så kan han gå til domstolene, hvor han kan lægge sag an mod ministeriet. Alternativt kan han bare overtræde tavshedspligten og vente på, at de rejser en straffesag mod ham«, siger Sten Bønsing.

»Udtryk for meget dårligt forvaltningsarbejde«
Forvaltningsretseksperten vurderer, at ombudsmandens kritik er ganske alvorlig, og det overrasker ham, at Justitsministeriet og Statsministeriet har klokket sådan i det i så højtprofileret en sag.

Hovedproblemerne er, at Sass ikke blev pålagt tavshedspligt skriftligt, så han vidste, hvad han havde at holde sig til, dels at ingen førte notat på det møde, hvor Sass blev orienteret om, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes.

Førstnævnte kunne have betydet, at det havde været svært at retsforfølge ham, hvis han havde valgt at overtræde tavshedspligten. Den anden pointe griber helt ind til roden af god forvaltningsvirksomhed.

»Det er udtryk for meget dårligt forvaltningsarbejde, at man ikke gør nogen notater. Sæt nu, at der var sket det, at dem der var med på mødet var gået på pension eller var døde eller andre ting. Så står man i en noget pudsig situation, når der ikke ligger notater, så eksisterer sagen nærmest ikke«, siger eksperten.

»Jeg håber det er usædvanligt«
Hvordan Justitsministeriet og Statsministeriet begge kan have dummet sig sådan i en sag med så stor bevågenhed, at deres ypperste juridiske hoveder sandsynligvis har været kaldt ind, har Sten Bønsing svært ved at forstå.

»I sager af den her type er det ret usædvanligt - det vil sige, jeg håber det er usædvanligt. Justitsministeriet er det af alle ministerier som er mest obs på den her slags regler - det er dem som har forvaltningsloven under sig. De er altid meget omhyggelige«, siger eksperten.

DOKUMENTATIONLæs ombudsmanden kritik her (eksternt link)

Han vurderer, at forløbet enten må skyldes sjusk eller en intern tro på, at »det var godt, hvis der var så lidt i arkiverne om den betændte sag så muligt«.

»Den tredje mulighed kan være, at de har fejlopfattet sagen, og at de ikke troede at notatpligten gjaldt«, siger Sten Bønsing.

FACEBOOKBliv ven med Politiken