Da balletten ’Til glæden’ på Det Kongelige Teaters Gamle Scene fandt sted som sæsonens første Bournonville-aften, blev der fra scenen sagt tak til de fonde, der finansierer Bournonville-arven. Jo, teaterchef Kasper Holtens underholdningsmaskine er smart og veltrimmet. Kasseapparatet klinger, og publikum strømmer til.
Holten, der forlader sit job næste sommer, har været klar over, at Det Kongelige Teater ikke kan leve af sin ophøjede status, men må gøre sig fortjent til opmærksomheden. Selvhøjtidelighed er ikke kvalitet.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.