’Jeg var længe død’ er Knausgård, når han er bedst: en intellektuel eksplosion ind i en virkelighed, hvor grænsen mellem psykose, religion, magi og det faktisk eksisterende bryder sammen.
Joar Løyning med de behårede satyrben og ansigtet, som han hader at se i spejlet, er professor i astrofysik. Han er midaldrende og ved alt om fjerne galakser, men ikke meget om det sorte hul, han selv er udstyret med.
Egentlig ønsker han det heller ikke. Han har det jo helt fint i sin lejlighed, som han holder pinligt ren, selv om spørgsmålene og udfordringerne efterhånden hober sig op.
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
