Et halvt år efter den veloverståede studentereksamen kan festen være skiftet ud med nedtur.

Stadig flere unge sidder nemlig seks måneder efter eksamen i en situation, hvor de ikke har hverken arbejde eller uddannelse at stå op til.

I 2010, som de seneste tal stammer fra, var andelen oppe på 17,3 procent, viser en ny undersøgelse foretaget for politiken.dk af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

LÆS OGSÅ Studenter uden huer er fortid

Det er over dobbelt så mange som i 2007, hvor andelen af nyudklækkede studenter uden enten job eller studie seks måneder var nede på 7,8 procent.

Engang var det omvendt
Senioranalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl kalder de unge uden hverken studie- eller erhvervsmæssig beskæftigelse for 'restgruppen' - fordi det kan dække over såvel unge, som er arbejdsløse, som unge, der er på højskole eller ude og rejse.

Hun er dog slet ikke i tvivl om, at der ligger en nedslående forklaring bag restgruppens vokseværk de seneste fem år:

»Det er den økonomiske krise, der er årsagen til, at gruppen af nyslåede studenter, der hverken studerer eller er i arbejde, er fordoblet siden 2007«, siger hun til politiken.dk.

Og uddyber:

»Jeg kan huske dengang, hvor det var omvendt - altså dengang, hvor overskrifterne lød: 'unge fravælger SU på grund af lønchecken'. Så det er ikke vanskeligt for mig at se den voksende gruppe af unge, som hverken læser eller arbejder, som en tendens på, at mange unge gerne vil arbejde, men at det på grund af krisen er blevet enormt svært at gå ud og tage ufaglært arbejde efter gymnasiet«.

Dårligere stillede end i halvfemserne
Ser man på udviklingen i et større tidsperspektiv, så det ellers ud til at gå helt modsat. I løbet af halvfemserne faldt restgruppen fra omkring 28 procent i 1980 til de 7,8 procent i 2007. Set på den lange bane er restgruppen altså ikke højere, end den var i halvfemserne.

Men det kan ikke sammenlignes én til én, siger Mie Dalskov Pihl.

»De unge, der er ledige nu, er dårligere stillede end de ledige fra halvfemserne, fordi der ikke var tale om en decideret krise, som nu. Sammenligninger længere tilbage i tiden med firserne er vanskeligere«.Kilde:  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Kulturprojekter, protester eller øl på gadehjørnet
Ifølge Camilla Hutters, ungdomsforsker ved Aarhus Universitet, er det endnu svært at kende de fulde konsekvenser for en generation, der bliver voksne midt i en krisetid.

»Arbejde bliver en mangelvare for denne generation. De kommer til at skulle lægge mange flere strategier for deres liv. Og så vil der komme unge, der ikke er hverken i uddannelse og arbejde«, siger hun.

»Om de så begynder at lave kreative kulturprojekter, slutter sig sammen politisk eller hænger på gadehjørnet med en øl, det ved vi ikke endnu«.

LÆS OGSÅ Velgørende studenterhuer er et kæmpe hit

Efterlyser politisk handling
Fordi problemet er voksende, efterlyser Camilla Hutters handling.

Hun understreger, at det er vigtigt at man fra politisk hold tager initiativ til at gøre noget den de afgående studenter, der ender på overførselsindkomster.

»Ellers risikerer man, at de ryger ind på et sted, hvor man ikke kan hjælpe dem i gang med en uddannelse. Derfor er det vigtigt at studievalgscentrene og jobcentrene ikke bliver to forskellige kasser, men at de arbejder sammen«, lyder det.

Den generelle arbejdsløshed for de unge mellem 15 og 29 år er i øjeblikket på 11,7 procent, oplyser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Undersøgelsen viser, at 22,7 procent af studenterne fra 2010 var begyndt at læse efter et halvt år, mens 60,1 procent var i arbejde. Hertil kommer så de 17,3 procent i 'restgruppen'.

LÆS OGSÅBliv ven med Politiken