»Jeg er en prinsesse«, konstaterer Tanja Bjørn Zabell.

Hun sidder i baren på Nemoland med et halvfuldt krus kaffe med mælk, dagens post og Christianias lokalavis Ugespejlet foran sig og en tynd Mistral-cigaret mellem de spinkle fingre på højre hånd. Hætten på den grå trøje dækker det meste af det lange, rødblonde hår, og mascaraen er gledet en smule væk fra sit udgangspunkt.

Hun har været konferencier til koncerterne på Nemoland aftenen forinden, og det har været en lang nats festligt arbejde.

Lige nu kan det derfor være svært at se, at hun er en prinsesse. Men det er hun. En rigtig christianiaprinsesse, der bor på et slot. Det kalder Tanja Bjørn Zabell i hvert fald selv den lille, røde skurvogn, hun deler med kæresten Dennis.

Nye beboere i kongeriget
Med sine otte kvadratmeter er slottet den absolut mindste bolig i området.

Men der er også mange store boliger.

Hidtil har huslejen været ens for alle, uanset boligens størrelse. Men med den nye kvadratmeterbrugsleje, bliver det lavet om.

Det betyder, at der kommer flere midler til fælleskassen, og at der forhåbentlig bliver skabt plads til omkring 200 nye tilflyttere. Det sidste fordi nogle af dem der bor stort sandsynligvis vil afgive noget plads, fordi lejen stiger, forklarer Liv Jørgensen, der er christianit og arbejder på Christianias økonomikontor.

LÆS OGSÅ Politifolk føler sig i livsfare på Christiania

Præcis hvornår den nye leje indføres, ligger ikke helt fast, da der stadig forhandles om detaljerne.

Tanja Bjørn Zabell glæder sig til at dele sit kongerige med nye beboere. Hun synes, det har været for svært for folk udefra at få en bolig på Christiania:

»Hvis vi skal tage bladet fra munden, så har det jo altså været ret lukket land. Det har været svært at komme ind udefra. Men hvis vi ikke får nye kræfter ind, så dør vi«, siger hun.

Med sine 31 år og en opvækst i Århus er Tanja Bjørn Zabell selv en af dem, der har formået at få foden ind ad Christianias dør.

Det er nu fire et halvt år siden, hun flyttede ind på slottet, og ifølge hende bør man ikke skelne mellem indfødte christianitter og tilflyttere:

»Hvis du elsker Christiania, så er du christianit. Så er det da lige meget, hvor længe du har boet her«, siger hun.

Ikke rigtigt udefra
Men når man åbner op for at få flere beboere ind udefra, løber man en risiko, mener sociolog og Ph.d. Ole Bjerg.

Der vil nemlig blive rift om boligerne, og det kan betyde, at nogen måske vil prøve at købe sig ind ved at tilbyde store beløb under bordet, forklarer han.

Hvis det sker, kan det skade demokratiet på Christiania:

»Så kræver det, at Christiania som organisation er stærk nok til at håndtere den slags situationer og ikke bliver for fristet af mange penge, for ellers bliver demokratiet derude truet«, vurderer han.

Ifølge fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen bliver de ledige boliger dog slet ikke så relevante for folk udefra:

»De 200 tilflyttere kunne meget vel blive nogen, der i forvejen færdes og har et netværk på Christiania. Jeg tror ikke det bliver væsentligt nemmere for den såkaldt almindelige københavner, der ikke i forvejen har kontakter på Christiania, at finde en bolig der«, siger han.

Christiania er allemandseje
Gennem tiden har Christiania været genstand for mange uenigheder, og området har flere gange været lukningstruet.

»Der er to ting, der altid har voldt problemer i Folketinget, den ene er atomvåben, og den anden er Christiania«, siger Christianias advokat Knud Foldschack.

Med købet d. 1. juli bliver der bundet en sløjfe på års stridigheder.

LÆS OGSÅ Christiania truer: Vi dropper overtagelsen

Christianitterne får en sikkerhed ved at købe Christiania, men samtidig giver de afkald på en del af det værdigrundlag, Christiania oprindeligt bygger på.

»Det har altid været en del af Christianias idegrundlag, at man ikke skal kapitalisere boligerne, og nu går vi ind og køber området. For mange har det været et politisk projekt, at boligen skulle være allemandsret, og at den ikke skulle kapitaliseres«, siger Liv Jørgensen.

»Det er jo også derfor, der blev taget initiativ til folkeaktien. Ud over at det selvfølgelig er med til at finansiere noget af købet, så var det også for at sende et signal om, at det her sted ikke tilhører nogen men alle«, tilføjer hun.

Et bæredygtigt forbillede
I fremtiden vil Christiania være et forbillede for det omkringliggende samfund. I hvert fald hvis man spørger Knud Foldschack.

Ifølge ham vil bæredygtighed og social og økonomisk ansvarlighed være punkter, der står højt på dagsordenen fremover, og her mener han, Christiania vil få et forspring

»Energimæssigt, CSR-mæssigt (coporate social responsibility, red.) og bæredygtighedsmæssigt, der tror jeg, man vil set et Christiania om 30 år, der er langt foran«, vurderer han.

Økonomisk mener han også, at Christiania vil vinde på den lange bane:

»Den tid, hvor man har råd til at bo i parcelhuse i Brønshøj med samtalekøkkener og to toiletter, den tror jeg er forbi.

Jeg tror, man om 30 år har velstandsproblemer i det danske samfund, men Christiania vil være økonomisk stærkt, fordi man har en bolig, hvor spekulationen er væk. Det betyder, at man har den samme husleje i dag, som man får om 30 år. Og dermed tror jeg, der bliver en meget stor økonomisk kapacitet«, siger han.

Tanja Bjørn Zabell har også tiltro til, at Christiania vil klare sig godt:

»Jeg tror, Christiania vil blomstre i fremtiden. Den dag jeg ikke tror på det længere, så bor jeg her ikke mere« siger hun.

Og indtil videre er der altså ikke noget, der tyder på, at prinsessen behøver spekulere på at pakke kufferten.