I et industrikvarter i Glostrup ved København ligger det, der ser ud til at blive Danmarks dyreste forurening.

Siden 2002 har man vidst, at de klorerede opløsningsmidler, der i årtier blev produceret på adressen Naverland 26, truer vandboringer, der årligt leverer 3 milliarder liter drikkevand til hovedstaden. Alligevel kom myndighedernes indsats først i 2010.

»Det er den værste forurening i hele hovedstaden. Regionen kom for sent i gang med at gøre noget ved den«, siger sektionsleder Anne Scherfig Kruse fra Københavns Energi.

LÆS OGSÅNye giftfund truer drikkevandet

Hun understreger, at der nu »både er godt gang i samarbejdet og i undersøgelserne«, men mener ligesom de andre vandselskaber i Vestegnens Vandsamarbejde, at det både var miljømæssigt og samfundsøkonomisk forkert, at Region Hovedstaden ventede så længe.

Professor i miljøgeokemi på DTU Poul L. Bjerg er enig. Han kan godt forstå, at regionen som hovedregel prioriterer forureninger på de arealer, der er udpeget til særlige drikkevandsområder.

»Men der bør være visse undtagelser fra den regel. Og Naverland er et eksempel. Selv om området ikke er særligt drikkevandsområde, indvindes der jo stadig ret meget vand derude«, siger han.

Risiko for Københavns Energis boringer
Siden undersøgelser og pumpeforsøg begyndte i 2010, har man fjernet mere end 1,5 ton klorerede opløsningsmidler – men der er langt mere dernede. Forureningen har allerede nået Glostrup Forsynings boring i Vestskoven, og der er også stor risiko for Københavns Energis boringer lidt længere væk.

Samlet er næsten 5 procent af alt hovedstadens drikkevand truet af denne ene forurening – der samtidig kandiderer til at blive Danmarks dyreste.

De seneste undersøgelser af den hidtidige nummer 1, på Collstrop-grunden ved Esrum Sø, tyder nemlig på, at resterne fra træimprægneringen ikke truer grundvand eller natur og dermed ikke skal fjernes. Samtidig ser regningerne for giftdepoterne i Kærgård Klitplantage og Cheminovas høfde 42 på Harboøre Tange ud til at blive mindre end frygtet.

Regning på 100 millioner
Derimod kan man stadig ikke afvise, at det vil koste op mod 100 millioner kroner at oprense Naverland-grunden. Og Region Hovedstadens tøven kan have ført til, at forureningen er nået så langt ned, at den ikke kan oprenses med billigere metoder end pumpning.

Fagleder i Region Hovedstaden Carsten Bagge Jensen »kan godt forstå, hvis vandselskaberne føler, at vi var lidt sent ude«.

»Men vi prioriterer at rydde op først de steder, hvor vi får mest drikkevand for pengene; primært hvor der er særlige drikkevandsinteresser. Vi ville godt have bedre overblik over andre forureninger, før vi gik i gang med Naverland. Ellers risikerede vi, at der var andre steder, hvor midlerne kunne bruges bedre«, siger han.

Undersøgelser i gang
Region Hovedstaden er dog nu sammen med DTU Miljø i gang med at undersøge, hvor langt forureningen er nået ned, og hvor meget og hvordan man skal rense op.

Desuden kortlægges hele vandoplandet for at opspore alle væsentlige trusler mod drikkevandet.

Imens pumper Glostrup Forsyning hver time 10.000 liter vand med klorholdige opløsningsmidler op fra boringen i Vestskoven for at forhindre, at forureningen breder sig yderligere.