Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 5. jul. 2012 KL. 13.00

Kvinde får 13 års fængsel for sexdrab

Landsretten stadfæster byrettens hårde dom over en kvinde, der dræbte sin ekskæreste efter at have bundet ham.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den 41-årige Linda Nielsen fra Skanderup ved Kolding er i Vestre Landsret blevet idømt 13 års fængsel for drabet på Jørn Brøgger Lund i Skodborg ved Vejen i januar sidste år.

Dermed har landsretten stadfæstet den hårde dom, som et nævningeting i Retten i Esbjerg idømte Linda Nielsen i januar.

Den 42-årige landmand og entreprenør blev fundet nøgen i soveværelset på sin gård, hvor han på sadomasochistisk vis var bundet til sengen.

Han var død af flere tunge slag i hovedet og havde også fået halsen skåret over. Forinden var han forsøgt kvalt.

Planlagt drab udløser usædvanlig hård straf
Både landsret og byret har idømt en straf, der er længere end det sædvanlige i drabssager. Det er sket på grund af de særligt skærpede omstændigheder.

Retten finder, at drabet var meget nøje planlagt, og at kvinden udnyttede mandens følelser og det, at han tændte på sexlege.

Flagline og kroge købt i Trælasten i Vejen
Den 42-årige mand var kvindens ekskæreste. Retten har lagt vægt på, at han under påskud af, at de skulle have seksuelt samvær, var gået med til at blive bundet, så han var værgeløs.

Flagline og kroge til at blive bundet med havde manden selv købt dagen forinden i Trælasten i Vejen.

Et afgørende punkt i sagen mod kvinden har været, at hendes dna blandt andet er fundet på den flagline, han var bundet med.

ritzau