Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 6. jul. 2012 KL. 09.44

31-årig mand er anholdt for dødsvold på Lolland

Efterforskning af mistænkeligt dødsfald ved Nakskov har ført til en anholdelse for vold med døden til følge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiet har anholdt en 31-årig mand fra Vestlolland og sigtet ham for dødsvold.

Manden mistænkes for at have dræbt en 52-årig mand, der forleden blev fundet død i sit hjem nord for Nakskov på Lolland.

Den 52-årige Kim Willumsen blev fundet død i sin bolig på Lucernevej i Vester Nordlunde mandag 2. juli.

Kørte såret hjem på sin knallert
Politiet mener imidlertid, at han allerede lørdag 30. juni blev udsat for vold i en ejendom i Nakskov.

Her er han ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blevet slået med en stav, men selv om han var såret, var han tilsyneladende i stand til at køre hjem på sin knallert.

Vidner har set ham kørt rundt på knallerten med blod i ansigtet og på sin bluse.

Politiet har efterforsket dødsfaldet som et mistænkeligt dødsfald og har bedt offentligheden om hjælp til at kortlægge Kim Willumsens færden.

Hjælp fra offentligheden gav gennembrud
Det er henvendelser fra offentligheden, der nu sammen med politiets efterforskning har ført til en anholdelse i sagen.

Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.

Politiet har endnu ikke løftet sløret for den anholdtes relation til Kim Willumsen og et motiv til den vold, der førte til hans død.

Den 52-årige har kendt for at komme i misbrugsmiljøet i Nakskov.

ritzau