Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 16. jul. 2012 KL. 17.57

Svensk avis: DMI er Nordens dårligste til at forudsige vejret

Den danske vejrtjeneste sammenlignes med fem andre nordiske vejr-udregnere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis du tjekker det svenske vejr på den danske vejrtjeneste DMI, skal du kun tro på forudsigelserne 37 procent af gangene.

Undersøgelsen

DN har udarbejdet et computerprogram, som har sammenlignet seks vejrtjenesters forudsigelser i 40 dage.

De seks er:

  • Svenske SMHI
  • Danske DMI
  • Norske yr.no
  • Norske Stormgeo
  • Finske Foreca
  • Amerikanske Weather.com

Indsamlingen af data er sket fra 2. juni til 12. juli 2012.

Vejrprognoserne er hentet hver dag mellem klokken 11 og 13 for vejrudsigten dagen efter klokken 14.

DN har hentet data fra 19 svenske byer.

Ialt er 4.560 prognoser med i undersøgelsen.

Det viser i hvert fald en undersøgelse, som den svenske avis Dagens Nyheter har lavet.

I undersøgelsen bliver DMI sammenlignet med fem andre nordiske vejrtjenester, og billedet, der kommer frem, er, den danske vejrtjeneste er den dårligste.

Som gennemsnit har vejrtjenesterne til sammen ret i forudsigelserne hver anden gang.

Svenskere vinder
Computerprogrammet, som DN har udarbejdet, har fundet frem til, at den svenske vejrtjeneste SMHI (Sveriges Meteorologiska och Hydrologiska Institut) har været den bedste til at forudsige det svenske vejr.

56 procent af vejrberegningerne er de rigtige, kommer programmet frem til.

Da DN tidligere på året lavet en lignende undersøgelse, var det ligeledes SMHI, der oftest ramte rigtigt på vind og vejr.

LÆS MEREDMI om ugens vejr: Sommeren er langt væk

Toer i undersøgelsen er norske yr.no med en træfsikkerhed på 50 procent.

DMI undrer sig over analysen, fordi de norske og svenske vejrtjenester bruger vejrprognosemodellen Hirlam, som er den samme, som DMI bruger.

»Når vi har lavet andre sammenlignigner, så har den danske model ikke været dårligere, så det må være noget omkring visning. Altså hvordan man omsætter data til symboler, og hvor man sætter de enkelte bypunkter«, siger Knud-Jacob Simonsen, der er sektionsleder for afdelingen Land og Farvand

Optimerer hele tiden
Målingerne i undersøgelsen er baseret på vejrdata for svenske byer, og Knud-Jacob Simonsen tror, at det kan være en del af årsagen til, at SMHI vinder.

Hirlam-modellen

DMI's operationelle vejrmodel hedder DMI-Hirlam

Hirlam bruges af vejrtjenester fra mange lande - blandt andet SMHI.

Vejrmodellerne udfører beregninger af vejrets udvikling på DMI's Cray-XT5, der er en særdeles kraftig supercomputer.

Vejrmodellerne kræver stor regnekraft fordi atmosfærens komplicerede fysiske processer og bevægelser skal programmeres og beregnes for et stort antal punkter i atmosfæren.

Hvis undersøgelsen havde gået på det danske vejr, forudser han, at DMI ville have klaret sig bedst, fordi vejrtjenesten i højere grad optimerer forudsigelserne for de danske byer.

»Danmark er vores hjemmebare, og der hvor vi gerne vil være bedst«, siger Knud-Jacob Simonsen.

»Vi vil da se på, hvordan andre gør, og er der noget, vi kan lære af det her. Vi prøver hele tiden at forbedre vores ting og prøver at vise så retvisende billede som muligt«.

Han forklarer, at vinden og temperaturen normalt er nemt at forudse, mens det er vanskeligere at forudsige nedbør - især når der er tale om byger.

VEJRUDSIGTENSe din lokale vejrudsigt på Vejret.dk

Meteorolog hos SMHI, Therese Fougman, siger til dn.se, at vejret hen over sommeren oftest er det sværeste at forudsige, fordi det kan skifte meget hurtigt.

»Efterår, vinter og forår er ofte enklere for os«, siger hun.